Helhedsvurdering
Forskningsgruppen for Helhedsvurdering bidrager til at forebygge sygdom og fremme sundhed ved at udvikle og implementere modeller og metoder, der kan benyttes til at udarbejde helhedsvurderinger af enkelte fødevarer eller kosttyper, rangordne risici for kemiske stoffer og beregne sygdomsbyrde af risikofaktorer i kosten og miljøet.
Forskningsgruppen for Helhedsvurdering arbejder med folkesundhed og ser på både de gode og de skadelige effekter af kosten. Forskerne bruger metoder fra toksikologi, epidemiologi og ernæring til at vurdere, hvordan kosten påvirker helbredet på lang sigt.
Gruppen laver vurderinger, som ser på gavnlige og skadelige sundhedseffekter, herunder mikrobiologiske og kemiske farer, om kosten dækker vores næringsbehov, og hvilke langsigtede helbredseffekter den kan have. Derudover gennemfører gruppen både klassiske risikovurderinger af fødevarerelaterede risici, studier, der kvantificerer sygdomsbyrden af risikofaktorer i kosten og miljøet, samt studier, der f.eks. viser, hvilke fødevarer, som betyder mest for sygdomsbyrden og derved muliggør målrettede indsatser.
Tilgange og metoder
- Helhedsorienterede vurderinger: eksponerings- og dosis-respons-modeller, risiko/benefit-rangering og sygdomsbyrde for fødevarer, næringsstoffer og kontaminanter.
- Kvantificering: Disability-Adjusted Life Years (DALY), som måler vundne/tabte livsår.
- Kost og befolkningssundhed: Vurdering af kostmønstre, næringsstofindtag og ulighed på tværs af befolkningsgrupper og for et helt livsforløb.
- Kildeattribution: identificerer og kvantificerer kilder til fødevarebårne sygdomme for at målrette forebyggelsesindsatser.
- Evidenssyntese og modellering: systematiske reviews, meta-analyser samt matematiske/biostatistiske modeller inkl. maskinlæring og bioinformatik.
- Humanstudier og biomarkører: observationsstudier (f.eks. kohortestudier) og population-baserede, randomiserede, kontrollerede interventionsstudier; brug af etablerede og nye biomarkører.
- Afvejning af bæredygtighed–ernæring–fødevaresikkerhed: inkluderer miljø- og økonomiparametre (f.eks. procespåvirkninger, genetisk variation, omkostningseffektivitet) i sundhedsvurderinger.
- Samfundsnytte og implementering: projekter med beslutningstagere, kommuner, hospitaler, skoler og lokalsamfund; digitale formidlingsplatforme for åben og reproducerbar viden.
Samarbejder og effekt
Gruppen understøtter sunde, sikre og bæredygtige kostvalg og bruges i myndighedsrådgivning, kostvejledning og målrettede forebyggelsesstrategier Den er officielt samarbejdspartner for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og foretrukken samarbejdspartner for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og nationale myndigheder indenfor dens fagområder. Det tætte og vedvarende samarbejde med slutbrugere som f.eks. nationale, internationale og overnationale fødevaremyndigheder, hospitaler, kommuner og skoler sikrer, at forskningen får stor betydning i samfundet.
Kontakt
Gitte Ravn-Haren Seniorforsker, forskningsgruppeleder Mobil: 93518989 girh@food.dtu.dk