Fødevareallergi
Forskningsgruppen for Fødevareallergi har som mål at udvikle nye og forbedrede strategier til at forebygge, håndtere og behandle fødevareallergi. Forskningen har fokus på at identificere, hvilke egenskaber ved fødevareproteiner og hvilke egenskaber ved individer der bidrager til udvikling af allergi, og hvilke der bidrager til udvikling af tolerance, samt de mekanismer, der ligger til grund herfor.
Forskningsgruppen for Fødevareallergi arbejder for at mindske den globale byrde ved fødevareallergi og forsker i to grundlæggende spørgsmål: Hvad gør et fødevareprotein til et allergen, og hvorfor bliver nogle individer allergiske, mens andre ikke gør? Målet er at omsætte svarene til nye og forbedrede strategier til at forudsige, forebygge og behandle fødevareallergi – og til at sikre introduktion af nye og bæredygtige fødevarer med lav allergenicitet.
Forskerne undersøger de allergi- og toleranceinducerende egenskaber ved både at udføre forsøg i levende organismer (in vivo), arbejde med prøver uden for kroppen (ex vivo), lave eksperimenter i celler i laboratoriet (in vitro) og udføre beregninger på computer (in silico). Samtidig undersøger de, hvordan kroppens egne forhold såsom tarmens og hudens barrierefunktion, proteiners optag over barrieren, sammensætningen af tarmbakterier (mikrobiota) og immunsystemets tilstand påvirker udviklingen af allergi eller tolerance, samt hvordan eksponeringen af miljøfaktorer har en indflydelse herpå.
Tilgange og metoder
- Protein og immunrespons: Der undersøges, hvordan proteiners egenskaber og den måde, de forarbejdes og indgår i fødevarens matrix, påvirker immunresponset og den klinisk aktive allergi.
- Eksponering og dosis: Der undersøges, hvordan eksponeringsvejen (oral vs. hud) og dosis påvirker udvikling af allergi og tolerance.
- Værtsfaktorer og mekanismer: Der undersøges hvordan fx barrierefunktionen (tarm/hud), proteinoptaget, mikrobiota og immunstatus påvirker udvikling af allergi og tolerance, samt de underliggende mekanismer og deres biomarkører.
- Modeller og metoder: In vivo-, ex vivo-, in vitro- og in silico modeller anvendes til at undersøge hvordan allergi og tolerance udvikles (de novo).
- Allergenicitetsvurdering: Der udvikles og anvendes metoder til vurdering af allergeniciteten af nye proteinkilder, novel food og bæredygtige fødevarer.
- Forebyggelse, håndtering og behandling: Der udvikles nye og forbedrede strategier og produkter – fx til hypoallergene modermælkserstatninger.
Samarbejder og effekt
Gruppen samarbejder med partnere på universiteter,hospitaler og i industrien i Danmark og i udlandet om at skabe viden, der gør det muligt at forudsige og forebygge udviklingen af allergi over for fx nye og bæredygtige fødevarer. Gruppen spiller samtidig en international rolle i udviklingen og anvendelsen af nye værktøjer til allergenicitetsvurderinger af nye fødevareproteinkilder. Forskningen danner grundlag for rådgivning af Fødevarestyrelsen, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og andre myndigheder, bl.a. med bidrag til allergenicitetsvurderingsmetoder.
Kontakt
Katrine Lindholm Bøgh Professor, forskningsgruppeleder Telefon: 35887092 Mobil: 28723244 kalb@food.dtu.dk