Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved at udvikle resistens overfor den type antibiotika, der behandles med. Bakterier, der er resistente overfor flere typer antibiotika, betegnes som multiresistente.

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan smitte hinanden med resistens. Men resistente bakterier er dårlige til at overleve, hvis der ikke er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i ét land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anser antibiotikaresistens for at være en af de største trusler mod menneskers sundhed.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilke kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. WHO har udpeget en række antibiotika som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.