Kost- og motionsvaner i de nordiske lande

På denne side kan du læse mere om det fælles nordiske projekt, som følgerkost- og motionsvaner i de nordiske lande.
 
I projektet indgår et spørgeskema, som er blevet brugt til at undersøge  den nordiske befolknings kost- og motionsvaner i 2011, 2014 og den aktuelle undersøgelse. Undersøgelsen omhandler 7-12-årige og 18-65-årige.
 
Undersøgelsen gennemføres primært som telefoninterview blandt både børn og voksne i Danmark, Finland, Island, Norge, og Sverige. Der indhentes også oplysninger om deltagernes vægt og højde for at kunne beregne BMI samt oplysninger om uddannelse, rygning og indtag af alkohol. I den aktuelle undersøgelse får deltagerne mulighed for at svare på spørgsmål enten gennem et telefoninterview eller som webbaseret selvudfyldt spørgeskema. 
 

Rapporter med data om folkesundheden i Norden

Resultater fra de to første undersøgelser er samlet i en rapport for 2011 undersøgelsen og en rapport for 2014 undersøgelsen. Sidstnævnte rapport viser også udviklingen over tid ved at sammenligne data for 2011 og 2014.

Der er også udarbejdet en række faktaark, som giver et overblik over folkesundheden i hvert af de fem nordiske lande samt for Norden som helhed. De viser udviklingen fra 2011 til 2014 for usund kost, fysisk inaktivitet, stillesiddende skærmtid, overvægt/svær overvægt samt status for disse risikofaktorer såvel som for alkohol og rygning. Klik på nedenstående links og download de relevante faktaark:

 

Baggrund 

Som en vigtig del af "Nordisk Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet 2006" besluttede Nordisk Ministerråd at gennemføre en fælles nordisk undersøgelse af kost og motion med henblik på at fremme sundhed og senere også for at reducere klimabelastningen. Det nordiske projekt blev sat i gang med en arbejdsgruppe bestående af forskere fra Danmark, Finland, Island, Norge, og Sverige. Projektet er ledet af DTU Fødevareinstituttet og er beskrevet i  en rapport fra instituttet.

Kost

Deltagerne bliver spurgt, hvor ofte de spiser en bestemt fødevare. Fødevarerne er valgt, så de bl.a. afspejler kostens ernæringsmæssige kvalitet. Det har vist sig, at der er en sammenhæng mellem hyppigheden af indtaget af udvalgte fødevarer og hvor sund kosten overordnet er.

Mange af de fødevarerne i spørgeskemaet indgår i De officielle Kostråd, og via spørgsmålene kan man fx få svar på, hvor mange af deltagerne der spiser fisk to gange om ugen, hvor mange der spiser frugt eller grønt seks gange om dagen, om de primært vælger hårde eller bløde fedtstoffer i madlavningen, hvor ofte de indtager søde sager og søde drikke. Desuden spørges i den nuværende undersøgelse til, hvor ofte deltagerne spiser kød, mejeriprodukter og bælgfrugter, der er spørgsmål, som kan sættes i relation til kostens bæredygtighed. 

Ud fra oplysningerne i spørgeskemaet kan resultaterne opgøres på køn, alder og uddannelse.
 

Motion

Spørgeskemaet giver også information om deltagernes efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet. Spørgsmålene er forskellige til børn og voksne, da motionsanbefalingerne er forskellige, og dækker den seneste uges fysiske aktivitet. Deltagerne bliver spurgt om, hvor lang tid, de har brugt på moderat og hård fysisk aktivitet.

Deltagerne bliver  også spurgt om tiden de bruger på aktiv transport (gang eller cykling), og om, hvor lang tid de bruger foran en TV- eller mobilskærm i fritiden.