Varmebehandling af mælkeproteiner til brug i modermælkserstatning reducerer proteinernes evne til at fremkalde en allergisk reaktion, uden at det ændrer proteinernes evne til at opbygge tolerance overfor komælk. Det viser forsøg på DTU Fødevareinstituttet, som kan føre til effektive og sikre modermælkserstatninger, der kan forebygge komælksallergi hos spædbørn.
Der er stor diskussion om, hvilken type modermælkserstatning er bedst for spædbørn, som ikke bliver ammet fuldt ud og er i højrisikogruppen for at udvikle komælksallergi.
Oftest falder valget på højt hydrolyserede produkter, da de – sammenlignet med konventionelle modermælkserstatninger – er langt mindre tilbøjelige til at fremkalde udvikling af komælksallergi. Samtidig er de dog ikke særligt gode til at opbygge barnets tolerance overfor komælk.
Et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet bidrager med viden, som kan hjælpe med at afgøre, hvilken type modermælkserstatning er bedst, hvis målet er at undgå, at barnet får komælksallergi.
Katrine Bækby Graversens dyreforsøg viser nemlig, at varmebehandling af mælkeproteiner, der skal bruges i modermælkserstatning, reducerer proteinernes allergifremkaldende egenskaber, samtidig med at de bevarer evnen til at opbygge tolerance overfor komælk.
Baseret på resultaterne kan varmebehandling være en lovende metode til at producere effektive og sikre modermælkserstatninger beregnet til forebyggelse af komælksallergi hos spædbørn.
Ændret optag i tarmen
Katrine Bækby Graversen har også undersøgt mekanismerne, som ligger til grund for, at varmebehandlede produkter ved indtag er mindre tilbøjelige til at forårsage en allergisk reaktion. Det har hun blandt andet gjort ved målinger af tarmens optag af mælkeproteinerne.
Varmebehandlingen får mælkeproteinerne til at udfolde og klumpe sig sammen. Undersøgelserne tyder på, at proteinernes modificerede struktur ændrer på måden, mælkeproteinerne bliver optaget på over tarmen.
Det er måske forklaringen på, hvorfor varmebehandlet mælkeprotein giver anledning til mildere allergiske reaktioner sammenlignet med ubehandlet mælkeprotein. Resultaterne understreger vigtigheden af at undersøge, hvordan proteinerne optages over tarmen, når nye proteiningredienser bliver udviklet og testet.
Læs mere
Undersøgelsen af effekten af at varmebehandle proteiningredienser til modermælkserstatning er nærmere beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Clinical & Experimental Allergy: Cow’s milk allergy prevention and treatment by heat-treated whey—A study in Brown Norway rats.
Læs mere om, hvordan DTU Fødevareinstituttet udvikler og forbedrer strategier til at forebygge, håndtere og behandle fødevareallergi på instituttets website.
- Når mennesker spiser forskellige fødevarer, sørger vores immunsystem sædvanligvis for, at vi udvikler tolerance overfor proteinerne i fødevarerne. Årsagerne, til at visse personer ikke udvikler tolerance, men derimod allergi overfor bestemte proteiner i kosten, er ikke fuldt ud kendt. Manglende tolerance er dog forbundet med både genetiske og miljømæssige faktorer.
- Blandt børn er komælksallergi den mest udbredte fødevareallergi. Komælksallergi hos spædbørn er associeret med reduceret vækst. Desuden udvikler mange, der lider af komælksallergi som spædbarn, andre allergiske sygdomme senere i livet.