Hjælp til studieprojekter

På denne side har DTU Fødevareinstituttet skrevet gode råd til dig, der skal skrive dit afsluttende projekt eller et specialprojekt.

Få et kort overblik med “Gode råd, når du skal skrive projekt”.

Eller læs i detaljer om de enkelte emner nedenfor:

Hvad skal jeg skrive om?
Vejleder og medvejleder
De første vejledermøder
Den efterfølgende vejledning
Projektets forløb – Få overblik over dit projekt
GLP – Good Laboratory Practices
Gode råd til rapporten
Bedømmelse
Værktøjer, henvisninger, links

Hvad skal jeg skrive om?
Når du skal begynde på et afsluttende projekt, kan du som studerende blive overvældet af en række spørgsmål. Hvad skal jeg skrive om? Hvilket emne er interessant nok til at bruge 3-6 måneder på? Hvem skal være min vejleder? - og sikkert mange flere. Men fortvivl ikke – begynd blot projektfasen i god tid.

Du ved lige, hvilket emne du vil skrive om, har allerede fundet en vejleder, og vejleder har sagt ja. Til lykke, så er det bare at gå i gang.

Du ved, hvilket emne du vil skrive om, men mangler en vejleder. Søg på vores hjemmeside www.food.dtu.dk, eller kontakt studieleder ellen en underviser du kender for at høre, hvem du skal have fat i inden for et bestemt område.

Du har en vejleder, men ikke noget emne. Sammen med din allerede fundne vejleder skal du prøve at finde ud af, hvad projektet skal handle om. Eftersom du allerede har en vejleder, er emneområdet allerede naturligt indsnævret.

Du har hverken vejleder eller emne. Her er der to muligheder:

  1. Gå til den, du ønsker som vejleder, og spørg om både projektemner og vejledning. Det kan du gøre, hvis du ikke er så kræsen med, hvad du vil skrive om og frisk på det meste.
  2. Lav en brainstorm. Hvad er dine interesser - tænk evt. kurser igennem du har haft: Hvilke områder kunne du tænke dig at arbejde med? Indkreds dit interesse område så meget som muligt, og henvend dig efterfølgende til din studieleder, som kan hjælpe dig videre. Du kan eventuelt søge inspiration i Praktik- og Projektbanken (kræver login til DTU Inside).

Vejleder og medvejleder
Vejlederen kan vejlede dig både fagligt og i selve processen. Den faglige vejledning består i at sikre, at opgaven får et væsentligt og tilstrækkeligt fagligt indhold. Den procesorienterede vejledning skal sikre, at arbejdet skrider frem og ikke bevæger sig ud af for mange sidespor.

Hvis hovedvejlederen ikke har meget tid, kan det være en fordel at have en medvejleder. Det kan fx være en ph.d.-studerende, der forsker inden for det område, du skriver om. Skriver du projekt i samarbejde med en virksomhed eller et andet universitet, vil du have en medvejleder der, som er din kontaktperson til virksomheden eller det andet universitet.

De første vejledermøder
Det første vejledermøde finder sted i de helt indledende faser af projektet. Aftal hvad projektet skal handle om. Hvis du selv har været med til at formulere interesseområde og emne, er det ved det første vejledermøde, du skal præsentere et oplæg til problemstilling.

  • Ved det næste møde skal du præsentere en oversigt over, hvor langt du er nået.
    Oversigten kan indeholde:
  • Udkast til problemformulering og projektplan
  • Opgavens formål - hvis du kan
  • Forslag til teoriindhold og hvilke metoder, du kan forestille dig at benytte
  • Inddragelse af empiri og egne erfaringer
  • Fremgangsmåde til at undersøge problemformuleringen
  • Bud på strukturen af opgaven – hvad skal de forskellige kapitler indeholde
  • Plan over litteratursøgning – fx til diskussion af, hvilke søgeord der vil være gode at søge på
  • Tidsplan over hele forløbet – gerne opdelt i uger
  • Liste over mobilnummer, mailadresse, og andre relevante kontaktinformationer, så vejlederen kan få kontakt

De første møder kan også bruges til at diskutere læringsmålet for projektet.

Den efterfølgende vejledning
Det er en god idé at lave en forventningsafstemning for at finde ud af, hvad du forventer af din vejleder, og hvad din vejleder forventer af dig. Desuden er det en god idé at fastlægge, hvor ofte I vil holde møder - fx én gang om ugen, hver 14. dag eller noget helt tredje. Et godt råd er at holde korte møder, men lidt oftere.

Møderne er dit ansvar som studerende. Du skal selv forberede det og lave opfølgning på, hvad der er blevet aftalt på mødet. En dagsorden og efterfølgende referat kan være en måde til at strukturere møderne ordentligt. Før hvert møde skal I aftale, hvad der er behov for at diskutere – er det en tekst, nogle resultater eller andet? Du skal sende materialet til vejleder til gennemlæsning inden mødet.

Projektets forløb – Få overblik over dit projekt

  • Lav en tidsplan over hele projektets forløb. Overvej, hvor meget tid du har til rådighed, og hvilke dage du kan arbejde. Lav milepæle, fx hvornår hhv. teoriafsnittet og forsøgene skal være færdige. Husk at afsætte tid til at læse korrektur – det tager meget længere tid, end man tror.
  • Husk ekstra tid til praktiske forsøg – der er næsten altid noget, du gerne vil gentage.
  • Ajourfør din plan løbende og vær forberedt på ændringer. Alting går ikke altid, som man forventer, og nogle gange slår forsøgene fejl. Hav plads i din tidsplan til at rette op og evt. udføre et ekstra forsøg.
  • Bryd projektet ned i ugeplaner undervejs, som du løbende sender til din vejleder til feedback.

GLP – Good Laboratory Practices
Hvis du skal arbejde i laboratoriet, skal du opsøge information om sikkerhedskrav, som du skal følge, når du arbejder i laboratoriet. Forhør dig om, hvilke procedurer der eksisterer for fx affald, håndtering af patogene mikroorganismer eller giftige kemikalier. Sørg for at få en introduktion til det udstyr og de redskaber, du skal bruge til dine forsøg.

Lav en liste over udstyr og redskaber samt producentens navn og adresse, da du skal bruge det i din opgave.

Hvis du skal lave forsøg, er din laboratorie-journal dit vigtigste værktøj. Skriv alt ned, selv detaljer, der kan virke ligegyldige, kan senere vise sig at være vigtige for forståelsen af dine resultater. Skriv også præcist ned, hvordan du gør tingene, hvilken rækkefølge du blander stofferne i, og fx hvordan prøven så ud den følgende dag, du skulle tage prøver osv. Jo mere tid du bruger på at skrive laboratoriejournal, des kortere tid skal du bruge på at skrive din opgave.

Når du laver forsøg, vil der typisk være brug for en tidsplan, så du og din vejleder bedre kan fastlægge forløbet. Det er vigtigt, at du sørger for, at der er tid nok. Hvis et forsøg tager en time at udføre, kan det nemt tage 10 timer at forberede og 10 timer at øve. Det er vigtigt at huske, at du skal øve dine forsøg igennem. Der vil altid opstå problemer, og de kræver tid at løse. Det kan være en fordel at aftale med din vejleder, at I kører forsøget igennem sammen en enkelt gang. Det sikrer, at I begge er enige om, hvad der skal ske, og at du kan få en bedre hjælp af vejlederen.

Gode råd til rapporten
Forsøg at skrive din problemstilling så tidligt i for løbet som muligt, men fortvivl ikke – det er ikke altid lige nemt eller overhovedet muligt.

Formuler din hypotese og formålet med projektet. Det kan være, det ændrer sig i løbet af forløbet, men det er gode holdepunkter at arbejde videre med.

DTU Inside kan du hente vejledninger og gode råd (Word og pdf) til at skrive rapport og forbedre din karakter (kræver login).

Undersøg, hvordan referencer skal skrives, og hold dig til det. Spørg din vejleder til råds, hvis du er i tvivl. Vær konsistent og sørg for, at alle referencer er skrevet ens. Du kan eventuelt hente inspiration hos biblioteket hos University of Leeds.

Skriv dine referencer ind med det samme, så du ikke sidder til sidst og mangler et stort stykke arbejde, der let kan virke forvirrende. Du kan eventuelt benytte referenceværktøjer som Mendeley.

Beslut, hvilket program fx LaTeX eller Word rapporten skal skrives i, og hold dig til det ene program.

Sæt rapporten ordentlig op, så den er pæn og indbydende. Sidehoved og sidefod er gode til at indramme opgaven. Husk altid sidetal og vælg en skrifttype, der svarer til Times New Roman dvs. en skrifttype, hvor bogstaverne er kantede, fordi det gør det lettere at læse teksten.

Rapporten skal afleveres i PDF-format via opgave-afleveringsmodulet i gruppen for projektet på DTU Inside under Mine kurser og grupper. Her vil den blive scannet af antiplagieringssystemet Urkund mod internettet og alle tidligere scannede opgaver.

Bedømmelse
Projektforløbet afsluttes med en mundtlig præsentation senest 14 dage efter du har afleveret. Afsluttende projekter vil altid blive bedømt af din vejleder og en ekstern censor.

Rapporten bliver bl.a. vurderet ud fra indhold, sammensætning, resultater, analyser og dine evner til at formulere dig skriftligt.

DTU Inside, kan du se et notat fra studienævnsformanden, der forklarer forskellen på de overordnede læringsmål for diplomingeniørprojekter og bachelorprojekter (kræver login).

Værktøjer, henvisninger, links
Besøg DTU Bibliotek for at se mere om kurser i litteratursøgning og brug af referencer.

Hos DTU’s The General DataBar (G-bar) kan du få adgang til LaTeX, der er et tekstsystem, hvor det er let at skrive fx matematiske formler.

I studieordningen står reglerne for det afsluttende projekt.

Hos DTU’s studievejledning kan du få svar på generelle spørgsmål om projektarbejde.

Kontakt

Else Tranholm Mortensen
Sekretariatsmedarbejder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 77 23
https://www.food.dtu.dk/uddannelse/studieprojekter/hjaelp-til-studieprojekter
20 SEPTEMBER 2019