Lactococcus lactis. Foto: Ramona Valentina Mateiu

Mælkesyrebakteriers indflydelse på smag i osteproduktion

Fødevareteknologi Bioteknologi Fødevarer Fødevareproduktion Fødevarekvalitet Innovation og produktudvikling
Smag, upcycling og bæredygtige processer var på dagsordenen på Digital Uni Food Day 2022 arrangeret af Food & Bio Cluster Denmark den 30. august 2022. Fra DTU Fødevareinstituttet deltog flere forskere med oplæg, bl.a. om mælkesyrebakteriers indflydelse på hvordan oste smager.

Lektor Christian Solem gav tilhørerne en introduktion til osteproduktion på årets Digital Unifood Day 2022. Et af nøglebudskaberne var, at typen af mælkesyrebakterier, der bruges i processen, har stor indflydelse på smagen. Lactobacillus Helveticus giver f.eks. en umami-smag, mens Lactococcus lactis subsp. lactis biovar diacetylactis understøtter en mere smøragtig smag.

Forsker Betül Yesiltas fortalte om sine undersøgelser af enzymatisk behandlede proteinekstrakter fra tang, (hydrolysater). Hendes forskning peger på, at hydrolysater kan bruges til forskellige fødevareanvendelser, såsom oxidativ eller fysisk stabilitet -  populært sagt kan det forsinke fordærv eller ændringer i struktur.

Professor Lisbeth Truelstrup Hansen fortalte om fordele og ulemper ved at bruge UV-lys til desinfektion. For eksempel bevarer teknikken D-vitamin, men ødelægger C-vitamin.

Et særligt fokus fik FOODHAY-samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, der giver adgang til avanceret forskningsudstyr på vidensinstitutioner i hele Danmark.

Læs mere

Læs mere om Digital Unifood Day 2022 på Food & Bio Cluster Denmarks website

Læs om universitet-virksomhedssamarbejdet FOODHAY

Læs mere om arbejdet i Forskningsgruppen for Mikrobiel Bioteknologi og Bioraffinering

Læs mere om arbejdet i Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer - Analyse og Anvendelse 

Læs mere om arbejdet i Forskningsgruppen for Fødevaremikrobiologi og Hygiejne