Selv i lande som Danmark med robuste og gode overvågningssystemer på sygdomsområdet er det for en række sygdomme ukendt, hvor mange mennesker egentlig bliver syge, fordi officielle statistikker langt fra fanger alle sygdomstilfælde. Det skyldes bl.a., at alle syge naturligvis ikke søger læge, hvis symptomerne er milde og flygtige.
Ved at korrigere for underrapportering og underdiagnosticering har forskere fra DTU Fødevareinstituttet beregnet den reelle sygdomsbyrde i Danmark for syv sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som ofte bliver overført via fødevarer. Beregningerne viser f.eks., at 12 gange så mange danskere bliver syge af campylobacter, som statistikkerne viser.
Arbejdet er udført i samarbejde med kollegaer fra Statens Serum Institut. Forskernes beregninger giver beslutningstagerne sammenlignelige – og dermed bedre – data om den samfundsmæssige betydning af de undersøgte sygdomme.
Beregninger af sygdomsbyrden ved sygdommene
Sygdomsbyrden angives i enheden DALY, som betyder helbredsjusterede leveår og er et mål for, hvor mange raske leveår den samlede danske befolkning mister, når mennesker må leve med sygdom og/eller dør tidligere end forventet som følge af sygdom.
Smitte med norovirus – som giver opkast og diarre i et døgn eller to – resulterer i et meget højt antal DALYs. Det skyldes, at rigtig mange bliver syge hvert år (185.060 tilfælde i 2017), men sygdomsbyrden på individniveau er lille.
Derimod forårsager toxoplasmose – som er forårsaget af en parasit, der kan give fosterskade, når en gravid bliver smittet – færre DALYs, fordi nok er sygdomsbyrden meget høj for de smittede personer, men til gengæld bliver kun få smittet.
Se flere resultater fra studiet i denne korte animation fra DTU Fødevareinstituttet.
[video:1]
Læs mere
Forskernes beregninger er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Foodborne Pathogens and Disease: Burden of Disease Estimates of Seven Pathogens Commonly Transmitted Through Foods in Denmark, 2017.