DTU Fødevareinstituttets forskning kan være med til at både vandforbrug og miljøbelastning, når en fødevarevirksomhed producerer f.eks. en pizza lige fra dejen til osten.
Mejerierne kan f.eks. genbruge vandet i den valle, som er tilbage fra produktionen af ost, til rengøring, og producenter kan vaske kyllingefødder mere effektivt uden at skade fødevaresikkerheden.
"Ambitionen er, at vi i fremtiden kan bruge renset havvand ved produktion af fødevarer."
Professor, forskningsgruppeleder Lisbeth Truelstrup Hansen
Som udgangspunkt skal fødevarevirksomheder ifølge lovgivningen bruge drikkevand, når de fremstiller fødevarer, også til rengøring i forbindelse med produktionen. Dog kan de bruge andre typer vand, hvis vandet ikke kompromitterer fødevaresikkerheden.
Læs mere
Læs mere om DTU Fødevareinstituttets forskning i muligheder for at genbrug vand i fødevareproduktionen i en artikel i DTU Fødevareinstituttets 60 års jubilæumsskrift: Mindre vand fra hav eller mark til tallerken.
DTU Fødevareinstituttet fejrer i år 60 års fødselsdag, da det den 5. juni 1959 blev besluttet at etablere et nationalt fødevareinstitut i Danmark.
Se også artiklerne: I frontlinjen for sund, sikker og bæredygtig mad og Havets rester bliver fremtidens bæredygtige fødevarer.
Studier peger på, at fødevareforbruget står for cirka 25% af den samlede klimabelastning per person. Hvis kostens klima- og miljøbelastning skal mindskes, kræver det både nye, mindre CO2-udledende og mere skånsomme produktionsformer, samt at forbrugere ændrer på kostens sammensætning.
DTU Fødevareinstituttets vision er at gøre en forskel ved at skabe bæredygtige teknologiske løsninger – blandt andet så råvarer bliver udnyttet bedre, så man undgår spild i produktionen og udnytter produktionsprocesserne mere effektivt, og så forbrugerne får lettere ved at vælge bæredygtige fødevarer af høj kvalitet.
Instituttets arbejde har f.eks. fokus på, hvordan fødevarevirksomheder sikkert kan genbruge vand, optimere fødevareproduktionen og spare energi og CO2 og bedre kan udnytte restprodukter fra produktionen af fødevarer og foder til at udvikle højværdiprodukter. Matematiske beregninger af fødevarers klimabelastning er desuden et nyere fokusområde i instituttets ernæringsforskning.
