DK: Agarplade (antibiotikaresistens). Foto:  Mikkel Adsbøl | EN: agar plate (antibiotic resistance). Photo:  Mikkel Adsbøl

Fortsat høj antibiotikaresistens i campylobacter og salmonella

Fødevaresikkerhed Fødevarer, fisk og landbrug Sundhed og sygdomme Bakterier og mikroorganismer
En stor del af de salmonella- og campylobacterbakterier, der er indsamlet som en del af overvågningsprogrammer i EU, er resistente overfor antibiotikatyper, som ofte bliver brugt til at behandle infektioner i mennesker og dyr.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, har udgivet EU-rapporten for 2019/2020 over forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker, fødevareproducerende dyr og kød.

Campylobacter er hyppigst årsag til fødevarebåren sygdom
Campylobacter var den mest rapporterede infektion overført fra dyr til menneske (zoonose) i EU i 2020 og den hyppigst rapporterede årsag til fødevarebåren sygdom. En stor del af de campylobacterbakterier, der er indsamlet som en del af overvågningsprogrammet, var resistente overfor ciprofloxacin, en type antibiotika der er almindeligt anvendt til at behandle infektioner hos mennesker. 

Mellem 2015 og 2019, blev der i flere lande observeret stigende tendenser for ciprofloxacin-, erythromycin- og tetracyclinresistens i C. jejuni fra mennesker. Også i Danmark har vi set stigende tendenser i ciprofloxacin- og tetracyclinresistens, men en faldende tendens for erythromycinresistens. Denne stigende tendens kan til en vis grad skyldes et stort fødevarebårent udbrud i 2019 forårsaget af en ciprofloxacin- og tetracyklin-resistent C. jejuni-klon.

Danmark har et lavt resistensniveau i salmonella
Salmonella var den næsthyppigst rapporterede zoonose i EU og en stor andel af de indsamlede humane salmonella-isolater var resistente over for sulfonamider, ampicillin og tetracykliner. Der var dog stor variation i resistensforekomsten mellem landene. Danmark var blandt de lande med de laveste resistensniveauer i salmonellabakterier fra mennesker. 

I Salmonella enteritidis, som er den mest almindelige type salmonella hos mennesker i EU, er der set en stigende tendens til resistens overfor antibiotika af typen quinolon/fluoroquinolon. Der er til gengæld set et fald i resistensen overfor tetracykliner og ampicillin i Salmonella typhimurium fra mennesker i en række lande i perioden 2016-2020. 
På trods af de stigende tendenser til resistens mod nogle typer antibiotika, forekommer kombineret resistens for kritisk vigtige antibiotika – defineret som resistens for to forskellige antibiotika -  kun i mindre grad i E. coli, salmonella og campylobacter fra mennesker og fødevareproducerende dyr.

Læs mere
Rapporten, som er udgivet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, kan downloades via EFSA’s website: The European Union summary report on antimicrobial resistance in zoonotic and indicator bacteria from humans, animals and food in 2019/2020.

Et online datavisualiseringsværktøj på EFSA’s website viser forekomsten af resistens i bakterierne salmonella, campylobacter og E. coli fra dyr, mennesker og fødevarer for hvert enkelt EU-medlemsland. Værktøjet giver mulighed for at vise data for enkelte lande og antibiotikatyper, såvel som sammenligninger indenfor en region eller på tværs af alle medlemsstater.

I Danmark står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut bag DANMAP-programmet, der siden 1995 har overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. DANMAP-rapporterne kan hentes fra DANMAP’s website

Se en kort YouTube video, hvor en af EFSA’s eksperter forklarer, hvad antibiotikaresistens er, og hvorfor det er et problem i forhold til fødevarer.