Antallet af danskere, der er blevet syge af salmonella i 2017, er på niveau med de seneste år. Samtidig opdager nye metoder flere udbrud. Det viser årsrapporten over forekomsten af fødevarebårne sygdomme.
I 2017 er 1.067 salmonellainfektioner indberettet blandt danskerne. Det fremgår af den årlige rapport over forekomsten af fødevarebårne sygdomme, DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Således har antallet af salmonellatilfælde været stabilt de seneste syv år.
Cirka halvdelen af salmonellainfektionerne i 2017 er relateret til rejser ud af landet. Sygdommen bliver oftest hentet med hjem fra rejser til Thailand eller Tyrkiet.
Nye metoder opdager flere udbrud
I 2017 er 63 fødevarebårne sygdomsudbrud registreret mod 49 i 2016. Blandt andet er der registreret 25 udbrud af salmonella, hvilket er dobbelt så mange som året før. Stigningen skyldes formentligt, at nye metoder opdager flere udbrud.
”Statens Serum Institut har fra 2017 brugt helgenomsekventering til at typebestemme bakterier fra alle salmonellapatienter i Danmark. Det er en mere præcis metode til at finde frem til bakteriens DNA og dermed sammenhænge mellem patienterne. Når vi kan koble patienterne sammen, kan vi også arbejde mere målrettet på at finde ud af, hvilke fødevarer, der gør folk syge,” forklarer epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut.
Svinekød er skyld i flest salmonellatilfælde i Danmark
"Det er positivt, at vi igen i år ikke har registreret sygdomstilfælde relateret til dansk kyllingekød. Faktisk har vi nu i fem ud af de forgange syv år ikke fundet salmonella i danskproduceret kyllingekød."
Specialkonsulent Birgitte Helwigh
Blandt personer smittet med salmonella i Danmark er dansk svinekød den fødevarekilde, der har gjort flest syge. I alt 8,2% af infektionerne skyldes danskproduceret svinekød, efterfulgt af importeret svine- og kyllingekød (hhv. 6,9% og 3,5%). Ingen af sygdomstilfældene i 2017 kommer fra dansk kyllingekød.
”Det er positivt, at vi igen i år ikke har registreret sygdomstilfælde relateret til dansk kyllingekød. Faktisk har vi nu i fem ud af de forgange syv år ikke fundet salmonella i danskproduceret kyllingekød,” siger specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet.
Campylobacterinfektioner topper regnskabet
Med 4.257 sygdomstilfælde i 2017 får campylobacter stadig den tvivlsomme førsteplads som den bakterie, der er skyld i flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark. I 2017 er to udbrud registreret med campylobacter, hvor i alt 72 personer blev syge. Begge udbrud var relateret til indtag af upasteuriseret mælk.
For at sænke antallet af campylobacterinfektioner, har myndighederne i maj 2018 lanceret en ny handlingsplan for 2018-2021. Planen, der overordnet sigter mod at sænke antallet af campylobacterinfektioner med 5% om året frem til 2021, bygger blandt andet på analyser, studier og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
Læs mere
Se hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2017 (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at kontakte sekretær Anne Jørgensen, anga@food.dtu.dk.