Fakta om fluorerede stoffer

Hvad er fluorerede stoffer?

Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds og er modstandsdygtige overfor aggressive fysiske og kemiske industrielle processer. Netop disse egenskaber har gjort stofferne populære, og de bliver brugt i et utal af industri- og forbrugerprodukter, f.eks. til imprægnering af tekstiler og sko, i sten- og træpleje/rengøringsmidler og til fødevareemballage af pap og papir. Fluorerede stoffer bruges f.eks. til at belægge mikrobølgepopcornposer, fastfood-papiremballage samt kage- og mellemlægspapir.

Risikovurdering

Problemet med fluorerede stoffer er, at de er svært nedbrydelige og ophober sig (bioakkumulerer) i både mennesker og i miljøet. Nogle af stofferne har kendte sundhedsskadelige effekter og kan f.eks.forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret. De kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og igennem modermælken.

Hvad kan forbrugere gøre for at nedbringe risikoen?

Forbrugere, der gerne vil undgå fluorerede stoffer fra emballagen i f.eks. kage- og mellemlægspapir, kan vælge produkter, der er mærket med Svanemærket. Mærket stiller nemlig krav til, at produktet ikke må indeholde fluorerede stoffer. Hvis produkter ikke er klart mærket som værende fri for stofferne, kan forbrugerne spørge i butikken.

I fødevarer forekommer fluorerede stoffer desuden primært i fisk og i skaldyr.

Det er også relevant at undgå eksponering fra en række andre forbrugerprodukter, der indeholder fluorerede stoffer, som fx imprægneringsprodukter, træ- og stenoverflader, rengøringsmidler og bil- og skivoks. På grund af den udbredte brug af disse produkter kan fluorerede stofferne også forekomme i husstøv.

Hvad kan industrien gøre for at nedbringe risikoen?

Både virksomheder, der pakker fødevarer ind i emballage, og virksomheder, der importerer emballerede fødevarer, har ansvaret for, at emballagen ikke afgiver kemiske stoffer til fødevaren i mængder, der er sundhedsskadelige for mennesker.

Danmarks emballageindustri meldte i 2014 ud, at de frivilligt vil arbejde på at udfase fluorerede stoffer i deres produkter. Supermarkedskæden Coop indførte f.eks. i september 2014 et forbud mod fluorerede stoffer i alt fødevareemballage, som kæden selv producerer, og i maj 2015 fjernede de mikrobølgeovnspopcorn fra deres 1.200 danske butikker. På grund af den øgede efterspørgsel, er en alternativ mikrobølgeovnsemballage uden fluorerede stoffer kommet på markedet for nylig.

I nogle lande, hvor industrien er begyndt frivilligt at udfase produktionen af de såkaldt langkædede og mest bioakkumulerbare fluorerede stoffer, bruges i stedet andre typer, som bioakkumuleres mindre. Fordi stofferne i nogle tilfælde ikke er så effektive, kan de blive brugt i større mængder, hvilket udvisker gevinsten ved deres lavere grad af bioakkumulering. Også de fluorerede alternativer er svært nedbrydelige.

Indikatorværdi

I august 2015 indførte de danske myndigheder en grænseværdi for brugen af fluorerede stoffer i fødevareemballage, der er tilstrækkelig lav til, at der ikke kan anvendes fluorerede stoffer i materialerne, men som tillader et utilsigtet indhold.

Grænseværdien er i april 2018 blevet erstattet af en indikatorværdi, som er 10 mikrogram organisk fluor per kvadratdecimeter papir. Indhold under indikatorværdien kan ikke skelnes fra baggrundsforurening. Virksomheder kan bruge værdien til at sikre sig, at emballagen ikke er behandlet med organiske fluorerede stoffer.

Hvad er DTU Fødevareinstituttets rolle på området?

DTU Fødevareinstituttet har siden 2006 forsket i brugen af fluorerede stoffer, deres forekomst i emballage, mennesker og fødevarer, samt deres giftighed, herunder deres hormonforstyrrende effekter. Det har givet DTU Fødevareinstituttet et dybtgående kendskab til de fluorerede stoffers egenskaber, anvendelser, analysemetoder og giftigheden af eksisterende fluorerede stoffer samt deres alternativer.

Den viden samt DTU Fødevareinstituttets internationale netværk til virksomheder, forbrugerorganisationer og myndigheder har tilsammen dannet baggrund for grænseværdien, som instituttet har udarbejdet, og som Miljø- og fødevareministeren indførte i august 2015. Indikatorværdien fra april 2018 tager også afsæt i den nyeste viden, som forskere fra DTU Fødevareinstituttet har genereret om baggrundsniveauet af fluorerede stoffer i pap og papiremballage.

DTU Fødevareinstituttet samarbejder desuden med erhvervet for at finde alternativer til brug af fluorerede stoffer i fødevareemballager og i tekstiler.

Internationalt samarbejde

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet samarbejder med førende forskere fra hele verden og koordinerer vidensdeling om anvendelser i produkter samt metoder til at analysere stoffernes anvendelser i emballager, fødevarer, forbrugerprodukter og miljøet. Samarbejdet giver hurtigere adgang til mere viden om stofferne. Forskerne videreformidler også til FN’s miljøprogram, EU Kommissionen og nationale myndigheder i en række lande, deriblandt Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen i Danmark.

I oktober 2013 organiserede DTU Fødevareinstituttet en international konference om fluorstoffer. Efter konferencen forfattede forskere fra DTU Fødevareinstituttet og en række internationale forskningsinstitutioner udtalelsen Helsingør Statement. Forskerne opfordrede til, at fluorerede stoffer kun bliver brugt, hvor de er absolut nødvendige, indtil de er undersøgt bedre. 

Helsingør Statement er siden blevet fulgt op med udtalelsen Madrid Statement, der giver konkrete forslag til forskere, myndigheder, virksomheder og forbrugere om, hvad de kan gøre for at mindske brugen af fluorerede stoffer.

Læs mere

DTU Fødevareinstituttet har i et projekt for Fødevarestyrelsen undersøgt niveauet af total organisk fluor i en række fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, hvor fluorerede stoffer ikke er tilsat. Ud fra analyseresultaterne har instituttet fastsat det niveau, der kan betragtes som baggrundsforurening i sådanne materialer.

Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: Vurdering af metode til bestemmelse af total organisk fluor (TOF) i fødevarekontaktmaterialer og bestemmelse af baggrundsniveau for TOF i pap og papir.

Se også DTU Fødevareinstituttets  pressemeddelelse fra den 27. august 2014: Forskere opfordrer til stop for unødig brug af fluorerede stoffer. Se også forskernes Helsingør Statement, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ScienceDirect og Madrid Statement, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Forbrugerinformation om, hvordan man undgår fluorerede stoffer, findes på Fødevarestyrelsens website og på Forbrugerrådet Tænks website.

Virksomheder kan finde mere information om emballagelovgivning og krav på Fødevarestyrelsens website.

Fakta om fluorerede stoffer er opdateret april 2018.