Campylobacter har længe været den bakterie, som er skyld i det højeste antal fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark. I 2022 blev 5.142 tilfælde af campylobacteriose registreret, og af disse var 28% af tilfældene rejserelaterede. Elleve udbrud blev efterforsket af Den Centrale Udbrudsgruppe. Kilden til fem af udbruddene var dansk kyllingekød.
Det fremgår af den årlige rapport for 2022 over forekomsten af zoonoser – sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum, Institut og Fødevarestyrelsen. De tre organisationer indgår i Den Centrale Udbrudsgruppe og står i fællesskab for at efterforske fødevarebårne sygdomsudbrud.
Fokus på tidlig opsporing
”Den Centrale Udbrudsgruppe har i 2022 haft fokus på tidlig opsporing. Tærsklen for at undersøge udbrud af campylobacter blev ændret i 2022, så det nu sker allerede efter fem registrerede sygdomstilfælde. Vi har derfor undersøgt flere udbrud med campylobacter end tidligere år,” siger sektionsleder Annette Perge fra Fødevarestyrelsen.
”Siden 2019 har Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut overvåget campylobacter i kilder og mennesker med såkaldt helgenomsekventering, som er en metode til at analysere mikroorganismernes DNA. Det har betydet, at langt flere udbrud er blevet opdaget og vi har fundet, at kilden ofte med stor sandsynlighed er kyllingekød,” siger epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut.
Antallet af salmonellatilfælde fortsatte med at stige for andet år i træk til 899 tilfælde i 2022. Tre af de elleve udbrud i 2022 var en del af større internationale udbrud. Et udbrud med salmonella Typhimurium førte til 369 sygdomstilfælde i 16 lande, hvilket skyldtes indtag af chokoladeprodukter, især Kinderæg.
Norovirus er den hyppigste årsag til fødevarebårne udbrud
Norovirus var årsag til 14 udbrud i 2022 med i alt 614 registrerede sygdomstilfælde.
”Der er flere måder man kan blive smittet med norovirus på. Den mest udbredte er, at køkkenpersonale i caféer, restauranter, kantiner og catering services bringer smitten videre til andre via håndtering af maden. Det understreger vigtigheden af god køkkenhygiejne, og at man ikke skal lave mad til andre, hvis man er syg med dårlig mave”, siger forskningsgruppeleder og seniorforsker Marianne Sandberg fra DTU Fødevareinstituttet.
Nationale overvågningsprogrammer og handlingsplaner
Danmark har i mange år haft fokus på at reducere salmonella og campylobacter i dyr og kød via nationale overvågningsprogrammer og handlingsplaner.
I 2022 trådte en ny handlingsplan for campylobacter i kraft. En af de nye ting er, at hvert enkelt slagteri skal stå på mål for sin evne til at sikre, at forekomsten og koncentrationen af bakterien i kyllingeprodukterne holdes under bestemte mål og sænkes baseret på slagteriets forudgående niveau.
Læs mere
Se hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 202.(pdf). Den elektroniske version af rapporten er ændret 18. juli 2023, da der er fundet et par få mindre fejl i den trykte udgave, der blev publiceret 21. juni 2023. Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at skrive til food@food.dtu.dk.
Annual Report on Zoonoses præsenterer en stor mængde af de data, som myndighederne og industrien i Danmark samler om forekomsten af zoonoser i foder, dyr, fødevarer og mennesker. Rapporten indeholder zoonosedata fra en periode på mere end ti år. Det gør det muligt at følge tendenser over tid. Se tidligere års rapporter.
Læs Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og miljø 2022-2026 på Fødevarestyrelsens website.
Kontakt
- Sektionsleder Annette Perge, Fødevarestyrelsen, tlf.72276592, e-mail ape@fvst.dk
- Epidemiolog Luise Müller, Statens Serum Institut, tlf. 32688590, e-mail lum@ssi.dk
- Seniorforsker og forskningsgruppeleder, Marianne Sandberg, DTU Fødevareinstituttet. Tlf. 40314954, e-mail marsan@food.dtu.dk
