Flere syge af salmonella og campylobacter i 2022

Campylobacter var årsag til 5.142 registrerede sygdomstilfælde i Danmark i 2022, og salmonella var årsag til 899 tilfælde. Dette er en stigning for andet år i træk og dermed på samme niveau som før covid-19 pandemien. Det fremgår af årsrapporten over forekomsten af zoonoser i Danmark for 2022.

Photo: Mikkel Adsbøl
 
  • 63 fødevarebårne sygdomsudbrud er registreret i 2022
  • Norovirus var den mest udbredte årsag til fødevarebårne udbrud - 14 udbrud i 2022 involverede 614 personer. Den mest almindelige smittevej er via kontaminering af fødevarer fra køkkenpersonale i restauranter og kantiner
  • Tre bakterier har oftest været skyld i registrerede sygdomstilfælde: campylobacter (5.142), Shiga toxin-producerende E. coli (STEC) (1.330) og salmonella (899). Tilfælde med STEC er højere end de forudgående år, hvilket hovedsageligt skyldes ændret diagnostik.