Digitalisering

Forskere foreslår de næste skridt mod færre dyreforsøg

Forskning fra DTU undersøger, hvordan man kan nedbringe brugen af dyreforsøg til identificering af hormonforstyrrende stoffer i EU. Resultaterne viser, at selvom det principielt er muligt at identificere stofferne uden test på dyr, så anvendes dyrefri metoder kun sjældent.

Celler bliver sat på plade til dyrkning og efterfølgende udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i laboratoriet på DTU Fødevareinstituttet. Foto: Lene H. Koss

onsdag 02 juli 2025

Et team fra forskningsprojektet MERLON, der ledes af DTU Fødevareinstituttet, har nu kortlagt brugen af alternativer til dyreforsøg (New Approach Methodologies – NAMs) i identificering af hormonforstyrrende stoffer. Det har krævet en stor gennemgang af det lovkompleks, der ligger til grund for EU's håndtering af kemikalier i alle de produkter, vi omgiver os med i hverdagen, fra hårshampoo til fødevarer.

Konklusionen er, at de alternative metoder stort set ikke bruges til at vise, at de hormonforstyrrende stoffer har en skadelig effekt, selvom det fremgår af EU lovgivningen, at man kan anvende dem til det. Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Regulatory Toxicology and Pharmacology.

"Ifølge loven må man bruge alternative metoder, hvis de er lige så gode som dyreforsøg til at påvise skadelige effekter af hormonforstyrrende stoffer. Problemet er, at vi i dag kun har én alternativ metode, der reelt kan bruges til det – nemlig ”read-across”, hvor man bruger data fra ét stof til at vurdere et andet, lignende stof,” siger en af forfatterne bag rapporten, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet, Marie Louise Holmer og fortsætter:

"Read-across kan vi bruge allerede nu, og det bør vi gøre i størst muligt omfang. Men for andre alternative metoder som computerbaserede modeller og celleforsøg står vi stadig over for en stor udviklingsopgave."

Om identificeringen af hormonforstyrrende stoffer i EU

Der skal tre ting til for at identificere stoffer som hormonforstyrrende. De skal:

1) Være skadelige (vurderet i dyreforsøg eller ved alternative metoder, såkaldte New Approach Methodologies eller blot NAMs). Her bliver NAMs i dag ikke brugt nævneværdigt.
2) Påvirke hormonsystemer. Her bliver NAMs allerede brugt.
3) Der skal vises en sammenhæng mellem påvirkningen af hormonsystemet og den skadelige effekt.

Både af hensyn til dyr og mennesker

Alternative tests er det dyreetisk set gode valg, men metoderne er samtidig langt hurtigere at gennemføre, hvilket betyder, at NAMs også i stort omfang vil kunne effektivisere identificeringen af hormonforstyrrende stoffer i EU.

”Det er et område, hvor vi har hårdt brug for den hjælp vi kan få fra digitaliseringen og nye laboratorieteknikker. WHO vurderer, at der er over 60.000 kemiske stoffer i omløb i vores omgivelser. Og med de metoder, vi bruger i dag, vil vi ikke kunne teste dem for de mange skadelige effekter, hormonforstyrrende stoffer kan medføre, om vi så havde 100 år, ” siger Marie Louise Holmer.

Hormonforstyrrende stoffer er til fare for mennesker, dyr og miljø og kan true sundheden på flere områder. De kan f.eks. være kræftfremkaldende, reducere forplantningsevnen samt påvirke hjernens og immunsystemets udvikling. I EU kan stoffer reguleres, hvis de testes og findes hormonforstyrrende, og til disse tests har man hidtil først og fremmest brugt forsøg på dyr.

Dyreforsøg er i årevis blevet debatteret, og på baggrund af en stor indsamling af underskrifter i EU, er EU Kommissionen ved at udarbejde et ’roadmap’, som skal beskrive, hvordan alle dyreforsøg indenfor kemikalietestning på sigt kan erstattes med alternative tests, der ikke involverer dyr.

Velafbalanceret overgang

Forskerne peger dog på en balanceret tilgang. De mener, at der både skal arbejdes på at udvikle og validere alternative metoder, og afprøve hvordan de, eventuelt i kombinationer, kan forudsige skadelige effekter lige så godt som dyreforsøg – samtidig med at dyreforsøgene raffineres og optimeres, så de giver så meget information som muligt.

”Vi er nødt til at være sikre på, at alternativerne er lige så gode som dyreforsøg, inden vi kan udfase dyreforsøgene helt. Vi peger derfor også på, at der fortsat er behov for dyreforsøg, indtil alternativer er fuldt accepterede og bruges rutinemæssigt i regulering af stoffer”, siger Marie Louise Holmer.

Samtale skal skabe en fælles base

Et af de forslag, forskerne kommer med i rapporten, er, at alle parter, der er påvirket af lovgivningen, skal mødes og skabe konsensus.
”Vi skal bl.a. finde ud af, hvornår resultater fra de alternative metoder – eller kombinationer af alternative metoder – er gode nok til at forudsige skadelige effekter og dermed kan erstatte dyreforsøg,” siger Marie Louise Holmer.

Parterne kan f.eks. være de ansvarlige myndigheder i de forskellige lande (i Danmark f.eks. Miljøstyrelsen), relevante EU-agenturer, forskere, industrien og NGO’er.

New Approach Methodologies – NAMs

NAMs omfatter:

In vitro tests - laboratorietests udført på celler eller væv udenfor en levende organisme.
In silico-modeller – computerbaserede modeller, der forudsiger kemikaliers egenskaber og virkninger.
Read-across – hvor data fra et lignende stof kan være udgangspunkt for vurderingen.

Den videnskabelige artikel

Læs om forskernes øvrige anbefalinger i den videnskabelige artikel: “Assessment of endocrine disruptors in the European Union: Current regulatory framework, use of new approach methodologies (NAMs) and recommendations for improvements”. Artiklen, der er udgivet i tidsskriftet Regulatory Toxicology and Pharmacology, er udarbejdet af forskere fra DTU Fødevareinstituttet i Danmark, Vrije Universiteit Amsterdam i Holland samt Karolinska Instituttet i Sverige.

Forskningen er finansieret af forskningsprojektet MERLON under grant agreement No. 101137411. Projektet er ledet af DTU Fødevareinstituttet med professor Terje Svingen som koordinator.

Læs mere

Om celle- og computermodeller, der kan bruges som alternativer til dyreforsøg.
Om Danmarks 3R Center, der arbejder for en omstilling fra forsøgsdyr til dyrefri metoder, og hvor DTU Fødevareinstituttet er repræsenteret.
Artiklen Datamangel gør det svært at identificere hormonforstyrrende stoffer.

Kontakt

Marie Louise Holmer Specialkonsulent DTU Fødevareinstituttet mlou@food.dtu.dk

Marta Zofia Axelstad Petersen Seniorforsker DTU Fødevareinstituttet maap@food.dtu.dk

Terje Svingen Professor, forskningsgruppeleder DTU Fødevareinstituttet tesv@food.dtu.dk