Maden på danske arbejdspladser, ungdomsuddannelser, skoler og fritidsordninger lever op til halvdelen af Fødevarestyrelsens principper for sundere mad, viser en landsdækkende undersøgelse fra DTU.
Danskere spiser en stor del af dagens måltider på arbejde eller i skole. Det er derfor vigtigt at maden er sammensat af gode og sunde fødevarer, der sikrer et tilstrækkeligt indtag af næringsstoffer, og som er med til at forebygge livsstilssygdomme.
I menuplanlægningen har madprofessionelle siden foråret 2017 kunnet bruge Fødevarestyrelsens to guides til sundere mad i skolen og på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen. Disse guides indeholder fødevarebaserede principper for madtilbuddene. Principperne angiver f.eks. hvor stor en del fuldkorn, frugt og grøntsager gerne skal fylde på menuen, hvor ofte maden højst kan indeholde federe kødtyper, og hvor tit fisk bør serveres.
DTU Fødevareinstituttet har for Fødevarestyrelsen undersøgt, i hvor høj grad den mad, som landets lønmodtagere, studerende og elever får tilbudt, lever op til principperne i Fødevarestyrelsens guides. Undersøgelsen er gennemført kort tid efter de to guides blev lanceret. Resultaterne er således en baselinemåling, som kan bruges til i fremtiden at måle køkkenernes indsats for at fremme et sundere udbud af mad.
Undersøgelsen er den første landssækkende undersøgelse på tværs af arbejdspladser ungdomsuddannelser, skoler og fritidsordninger.
Godt på vej med fuldkorn og grøntsager
Undersøgelsen viser, at halvdelen af principperne allerede er godt implementerede i køkkenerne. Således tilbyder køkkenerne ofte kornprodukter med fuldkorn til morgenmad og i frokostretterne, og fuldkornsbrød er ofte på brødbuffeten og i fritidsordningernes eftermiddagsmåltid.
Princippet om, at mindst halvdelen af salatbuffeten er grøntsager, er også opfyldt på mange arbejdspladser, ungdomsuddannelser og skoler. For mange køkkener kniber det dog med at få nok frugt og grøntsager i andre typer madtilbud end salatbuffeten.
Muligheder for forbedring
Ifølge principperne skal eksempelvis grøntsager og frugt udgøre en tredjedel af frokostretterne og det kniber det ofte med at nå op på. En del køkkener bruger også flere federe produkter – såsom fløde og smør – i frokostretterne, end principperne foreskriver.
Nogle er desuden bedre end andre til at efterleve visse principper. Således er skoler og fritidsordninger gode til at begrænse udbuddet af søde sager, mens det forholder sig modsat på ungdomsuddannelser. Arbejdspladser er gode til at tilbyde fisk til frokost, mens skoler har sværere ved at tilbyde fisk mindst en gang om ugen.
Principperne er opnåelige
På baggrund af resultaterne vurderer DTU Fødevareinstituttet, at køkkenerne på sigt kan efterleve endnu flere af principperne i de to guides.
Efterhånden som arbejdspladser, ungdomsuddannelser, skoler og fritidsordninger lærer principperne at kende og får mere viden om og erfaring med, hvordan de kan omsætte principperne til handling, vil flere danskere kunne få sundere mad i hverdagen.
Læs mere
Undersøgelsens resultater er nærmere beskrevet i en rapport, som kan downloades fra DTU Fødevareinstituttets website: Madudbud på arbejdspladser, ungdomsuddannelser, skoler og fritidsordninger 2017. Til undersøgelsen er indhentet svar via spørgeskema fra i alt 939 køkkener rundt om i landet.
Fødevarestyrelsens Guide til sundere mad – på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen og Guide til sundere mad – i skolen kan downloades på Måltidsmærkets website.