Mange danskere kan reducere kostens klimaaftryk betydeligt ved at følge de officielle kostråd, købe klimabevidst ind og mindske madspild, viser tal fra DTU. Yderligere dokumentation fra DTU Fødevareinstituttet skal skabe grundlag for, at Fødevarestyrelsen kan gøre kostrådene mere bæredygtige.
I den vestlige verden står fødevareforbruget for cirka en fjerdedel af den samlede klimabelastning per person. Hvis kostens klima- og miljøbelastning skal mindskes, kræver det både nye, mindre CO2-udledende og mere skånsomme produktionsformer, samt at forbrugere ændrer på kostens sammensætning.
Stor effekt af bevidst fødevarevalg
Ved hjælp af data fra de Nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet har DTU Fødevareinstituttet beregnet, at CO2-bidraget i en gennemsnitlig kost for en voksen dansker er cirka:
- 57% fra animalske fødevarer og heraf er cirka halvdelen fra rødt kød (okse, lam og gris)
- 24% fra søde sager, snacks og diverse drikkevarer (mælk ikke medtaget)
- 15% fra vegetabilske produkter (grøntsager, frugt og korn- og brødprodukter).
DTU Fødevareinstituttet har desuden beregnet, at kosten kan blive både sundere og mere klimavenlig ved at ændre den på forskellige måder.
Ved at ernæringsforbedre den danske gennemsnitskost, så den efterlever de danske kostråd og næringsstofanbefalinger, bliver klimabelastningen umiddelbart reduceret med nogle få procent.
Flere modelberegninger viser, at hvis man desuden erstatter kød og fisk med bl.a. vegetabilske produkter, som bælgfrugter og vegetabilske olier, kan kostens klimabelastning blive cirka 20% mindre.
Hvis man i det ernæringsforbedrede kostmønster beholder mængden af kød og fisk, men vælger blandt de produkter, der har lavest klimaaftryk i hver fødevaregruppe, kan klimabelastningen reduceres med 20-30%.
Ved udelukkende at mindske madspild er det muligt at reducere klimabelastningen af den samlede kost med cirka 10%.
En global sund og bæredygtig referencekost
Et tværdisciplinært forskerteam fra 16 lande, der arbejder sammen i EAT-Lancet Commission for Food, Planet and Health, har i en rapport fra januar 2019 beskrevet, hvordan en bæredygtig og sund kost kan se ud. Den referencekost indeholder bl.a. blot cirka 100 gram rødt kød per uge, men til gengæld meget større mængder af f.eks. nødder og bælgfrugter end den gennemsnitlige danske kost.
Den opstillede referencekost er en brugbar ramme i det fremtidige arbejde med at skabe grundlag for mere bæredygtige kostråd, men den skal tilpasses nationale forhold.
Et bedre grundlag for klimavenlige og bæredygtige kostråd i Danmark
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet skal som en del af en opgave for Fødevarestyrelsen arbejde videre med at skabe dokumentation for mere bæredygtige og sunde kostsammensætninger i en dansk kontekst.
Først og fremmest vil forskerne lade sig inspirere af forslagene i referencekosten og benytte de nyeste data og opdaterede beregninger, så de kan forbedre det faglige grundlag, hvorudfra myndighederne kan vejlede befolkningen mere konkret i at spise både klimavenligt og sundt.
Men det er ikke nok, at kosten er klimavenlig. Mange andre faktorer end klimabelastningen spiller ind, hvis man skal beregne, hvor bæredygtigt et fødevareforbrug er. Det gælder f.eks. arealudnyttelse, vandforbrug og faktorer som biodiversitet.
Næste trin for instituttets forskere er derfor at arbejde sammen med eksperter på Aarhus Universitet og andre institutter på DTU for at inddrage relevante data, så de kan beregne fødevarers bæredygtighed i en dansk kontekst. Dermed kan forskerne finde frem til forskellige måder at sammensætte kosten, så den er sund og indeholder de nødvendige næringsstoffer, vi har brug for og samtidig belaster både miljøet og klimaet mindst muligt.
”Vi skal f.eks. give gode eksempler på typer af fødevarer, der kan indgå i en sund kost, hvis man skærer så meget ned på mængden af de animalske fødevarer – eksempelvis det røde kød og ost – som referencekosten foreslår,” forklarer Ellen Trolle.
Mindre plads til søde sager og alkohol
I miljødebatten er der stor fokus på det røde kød, men DTU Fødevareinstituttets beregninger tyder også på, at de søde sager samt alkohol har et væsentlig bidrag til kostens klimabelastning.
EAT-Lancet kommissionens rapport lægger op til, at sukker maksimalt skal fylde 5% af dagens daglige energiindtag, hvilket er mere restriktivt end de danske kostråd.
Læs mere
Læs mere om beregningerne i en e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet: På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost. E-artiklen indgår i en rådgivningsopgave for Fødevarestyrelsen.
Kommissionens bæredygtige referencekost er nærmere beskrevet i kommissionens rapport, som findes på EAT’s website: The EAT–Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems.