De nye nordiske næringsstofanbefalinger lægger større vægt på kvaliteten af fedt og kulhydrater end på mængden og anbefaler et højere dagligt indtag af D-vitamin og selen. Det er de væsentligste ændringer fra det tidligere sæt anbefalinger fra 2004. Fra Danmark har DTU Fødevareinstituttet været en hovedaktør i arbejdet med at opdatere de nye nordiske næringsstofanbefalinger, som Nordisk Ministerråd lancerer den 3. oktober 2013.
De nordiske næringsstofanbefalinger er anbefalinger for, hvordan en sund kost bør være sammensat i kombination med tilstrækkelig fysisk aktivitet for at bidrage med den optimale mængde af næringsstoffer til kroppens udvikling og funktioner. Formålet er at undgå livsstilssygdomme som type-2 diabetes, overvægt, kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.
Nordisk Ministerråd lancerer den 5. udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger ved et arrangement i København for inviterede den 3. oktober 2013. Her præsenterer blandt andre seniorrådgiver Agnes N. Pedersen og professor Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet nogle af hovedtemaerne i den 5. udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger om henholdsvis fedtsyrer, fibre og proteiner samt D-vitamin.
Kvalitet frem for kvantitet
På de fleste områder indebærer de nye nordiske anbefalinger ingen ændringer sammenlignet med anbefalingerne i den 4. udgave fra 2004.
Den væsentligste ændring er, at anbefalingerne lægger større vægt på kvaliteten af fedt og kulhydrater end på mængden. Det mættede fedt bør udskiftes med det umættede fedt, og kulhydraterne i kosten bør i større udstrækning komme fra fiberrige produkter som fuldkorn, frugt, bær og grøntsager.
Derudover anbefales et højere dagligt indtag af D-vitamin og selen. Anbefalingen til dagligt indtag af D-vitamin er steget fra 7,5 til 10 mikrogram for børn over to år og voksne og til 20 mikrogram for ældre. Den daglige anbefaling af selen er steget fra 40 til 50 mikrogram for kvinder og fra 50 til 60 mikrogram for mænd.
Byggesten i opdateringen af de danske kostråd
Ernæringsoplysningen i Danmark og resten af Norden bygger i høj grad på de nordiske næringsstofanbefalinger. Anbefalingerne har været en væsentlig byggesten for de nye danske kostråd. Næringsstofanbefalingerne bruges også som basis for det nordiske nøglehulsmærke.
Vejen mod de nye nordiske næringsstofanbefalinger
De nordiske næringsstofanbefalinger (Nordic Nutrition Recommendations, NNR) blev offentliggjort første gang i 1980 og er blevet opdateret hvert 8. år ved at gennemgå den seneste videnskabelige litteratur. Anbefalingerne er resultatet af et omfattende nordisk samarbejde mellem mere end 100 eksperter fra alle fem nordiske lande.
Fra Danmark har DTU Fødevareinstituttet været en hovedaktør i arbejdet. Seniorrådgiver Agnes N. Pedersen og professor Inge Tetens har deltaget i arbejdsgruppen for opdateringen af de nordiske næringsanbefalinger. Derudover har seniorrådgiver Agnes N. Pedersen været formand for to ekspertgrupper vedrørende protein og vedrørende ældre, mens souschef Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet har deltaget i en ekspertgruppe vedrørende fødevarebaserede kostanbefalinger.
Kontorchef Else Molander fra Fødevarestyrelsen har desuden været formand for styregruppen, og i andre ekspertgrupper har forskere og læger fra Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Rigshospitalet og Statens Serum Institut deltaget.
Læs mere
Se pressemeddelelse og faktaark fra Nordisk Ministerråd om de nye nordiske næringsstofanbefalinger: New Nordic Nutrition Recommendations: Focus on quality and the whole diet, og læs mere om tilblivelsen af de nordiske næringstofanbefalinger på www.norden.org/nnr.