Photo: DTU

Fødevarer i fokus på teknologitopmøde

Fødevarer Fødevareteknologi Fødevareproduktion

Nordens største universitetsdrevne teknologi-topmøde vil til oktober 2018 blandt andet stille skarpt på, hvordan brug af teknologi kan gøre fødevareproduktionen mere autonom og øge fødevarers sporbarhed.

Hvordan udnytter fødevareindustrien bedst muligt teknologiske fremskridt til at udvikle mere intelligente og autonome produktionssystemer? Og hvordan kan brug af nye teknologier øge gennemskueligheden i produktionskæden for forbrugerne og hjælpe fødevareproducenter med at øge sporbarheden af deres produkter?

De spørgsmål vil være blandet emner, der kommer i  på to spor på High Tech Summit – Nordens største universitetsdrevne teknologi-topmøde – som løber af stablen den 10.-11. oktober på DTU. Begge spor er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet. Det er gratis at deltage i High Tech Summit med tilmelding.

Sporbarhed i fødevarekæden

Det første spor sætter skarpt på gennemsigtighed og sporbarhed i fødevarekæden. Her vil industrien og forskere blandt fortælle om, hvordan nye analyseredskaber og blockchainteknologier kan være med til at forbedre gennemskueligheden i en global fødevarekæde og dermed fødevaresikkerheden og tilliden til vores fødevarer.

Intelligente beslutningsstøttesystemer

Det andet spor har fokus på, hvordan fødevareindustrien bedre kan udnytte og dele data til brug i udviklingen af beslutningsstøttesystemer, der kan gøre maskiner i produktionskæden i stand til at tage autonome beslutninger, som resulterer i bedre fødevarer.

Forskere og industrien vil give indsigt i forskellige igangværende projekter på området, samt hvordan virksomheder og universitetsverdenen kan arbejde sammen for at udvikle sådanne systemer.

Deltag på fødevaresporene

Begge fødevarespor løber af stablen den 10. oktober.

  • Smart Food (part 1): Transparency and Traceability in the Food Chain finder sted kl. 10.20-12.20.
  • Smart Food (part 2): Smart Foods and Smart Production Systems løber af stablen kl. 14:05-16:05.
Læs mere

High Tech Summit har i år særlig fokus på sundhed, fødevarer og biotek. Det byder på et bredt fagligt program med foredrag, debatter og workshops indenfor temaer som 'industri 4.0 og automatisering', 'big data og kunstig intelligens', 'internet of things' samt 'smart foods og smart healthcare'.

Besøgende kan se og høre om de nyeste og førende teknologier og lære om, hvordan de kan begynde at bruge og drage fordel af disse teknologier. På High Tech Summits website findes både et deltaljeret program og mulighed for tilmelding. Læs også en nyhed fra DTU om de fem trends, teknologitopmødet sætter fokus på: Teknologisk topmøde inspirerer til digital nytænkning.

Arrangørerne forventer, at mere end 4.000 besøgende, 700 virksomheder og 250 startups vil deltage i løbet af de to dage.