Hver dansker, der døde af covid-19 i 2020, mistede i gennemsnit 13 sunde leveår, viser nye tal fra DTU og Statens Serum Institut, hvor forskere har beregnet sygdommens sundhedsmæssige omkostninger.
Covid-19 har haft en enorm sundhedspåvirkning på samfund over hele verden. I Danmark gik i alt ca. 30.000 sunde leveår tabt i pandemiens første år som direkte følge af sygdommen. Det svarer til gennemsnitligt 13 år per person, der døde. Det viser beregninger af sygdomsbyrden fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI).
Undersøgelsen beregnede den direkte byrde af covid-19 på befolkningsniveau - både i forhold til antallet af leveår, der er tabt på grund af for tidlig død, og nedsat livskvalitet som følge af akutte symptomer på sygdom.
"Den estimerede sygdomsbyrde ville være endnu højere, hvis vi havde medregnet langtidseffekter og indirekte omkostninger, såsom udskudte behandlinger eller psykiske problemer på grund af lockdown. De tal var dog ikke til rådighed, da undersøgelsen blev lavet," siger seniorforsker Sara Monteiro Pires fra DTU Fødevareinstituttet.
Til at beregne sygdomsbyrden for covid-19 har forskerne brugt en metode, som er udarbejdet i regi af European Burden of Disease Network, som bl.a. omfatter forskere fra DTU Fødevareinstituttet og SSI. Forskere både fra DTU og SSI er en del af en covid-19 Task Force under European Burden of Disease Network, som leder samarbejdsindsatsen på internationalt niveau.
Høj dødelighed blandt ældre men ingen blandt yngre
For at kunne beregne påvirkningen fra covid-19 brugte forskerne sygdomsbyrden målt i "disability adjusted life years (DALY)" eller sygdomsjusterede leveår. DALY er et mål for, hvor mange leveår den samlede danske befolkning mister, når mennesker må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet som følge af sygdom. Måleenheden gør det muligt at sammenligne, hvordan sygdomme påvirker befolkningen i forhold til f.eks. geografi, alder og dødelighed.
Et af de mønstre, der tydeligt viste sig for covid-19, var en høj dødelighed i aldersgruppen over 70 år og især blandt mænd, mens det forholdt sig helt anderledes blandt den yngre del af befolkningen. 447 dødsfald blev registreret i gruppen af 80-89-årige i perioden og nul blandt de 20-29-årige.
Vigtig viden for myndigheder
Sygdomsbyrdeundersøgelser giver myndighederne sammenlignelige skøn over sundhedspåvirkningen af forskellige sygdomme. Det er vigtig viden til at understøtte beslutninger om, hvilke indsatser der vil få mest effekt, og hvordan sundhedsbudgetterne skal bruges.
"De beregninger, vi præsenterer her, er kun baseret på det første år af covid-19-pandemien. I mellemtiden har vi fået vacciner, bedre behandlingsmuligheder på hospitalerne og generelt mere immunitet i befolkningen. Vi forventer derfor at kunne se et fald i sygdomsbyrden, når vi ser på tallene for andet år med covid-19,” siger seniorforsker Steen Ethelberg fra SSI.
Forskere i andre lande har også brugt metoden til at måle sundhedspåvirkningen af covid-19. Tallene gør det muligt at sammenligne sygdomsbilledet på tværs af de lande, der beregner sygdomsbyrden på samme måde. Således kan man se, at sygdomsbyrden for covid-19 i Danmark udgjorde 520 DALY per 100.000, mens tallene i Tyskland og Holland var hhv. 368 og 1.570 per 100.000.
Infografikken giver eksempler på, hvordan forskerne har estimeret den kombinerede direkte sundhedspåvirkning af nedsat livskvalitet og for tidlig død som følge af covid-19 (kilde: The Scottish Public Health Observatory).
Læs mere
Undersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet og SSI er beskrevet nærmere i en videnskabelig artikel i tidsskriftet BMC Public Health: Disability adjusted life years associated with COVID-19 in Denmark in the first year of the pandemic
Læs mere om European Burden of Disease Networks covid-19 task force.