Hvis rotter får bisphenol A i lave doser i løbet af den tidlige udvikling, kan det føre til nedsat sædkvalitet, højere vægt samt ændret brystudvikling og adfærd. Det viser nye studier fra DTU Fødevarevareinstituttet. Forskningsresultaterne støtter op om tidligere dyreforsøg, som viser, at lave doser af bisphenol A kan påvirke udviklingen af både stofskiftet, reproduktions- og nervesystemet.
Det kemiske stof bisphenol A, der blandt andet bliver brugt i visse konservesdåser, plastmaterialer og kasseboner, er under mistanke for at føre til sundhedsskadelige effekter i mennesker.
DTU Fødevareinstituttet har i et stort dyreforsøg undersøgt effekterne af bisphenol A i rotter, der blev udsat for det hormonforstyrrende stof i fostertilstanden og via modermælken. Forskerne har set på stoffets påvirkning af rotteungernes vækst samt udviklingen af deres hjerner og reproduktionssystem, herunder brystudviklingen.
De undersøgte bisphenol A doser spændte fra både lave doser svarende til, hvad mennesker kan blive udsat for, til højere doser.
Effekter især ved lave doser
Resultaterne viser, at især lave doser af bisphenol A påvirker dyrenes udvikling. De hunrotter, som blev udsat for den laveste dosis, vejer mere som voksne, og deres adfærd er ændret i en retning, som ligner hannernes adfærd. Det kan være tegn på en maskulinisering af deres hjerner. Hanunger, der blev udsat for den laveste dosis, har ændret vækst af brystvævet, og har som voksne nedsat sædcelleantal.
"Sundhedsrisikoen ved bisphenol A er især bekymrende for højteksponerede forbrugere. Det gælder i særdeleshed gravide eller ammende kvinder og små børn, som er særligt følsomme for de effekter, der kan ske ved lave doser af bisphenol A."
Disse effekter ses ikke ved de højere bisphenol A doser.
I aldrende hunner, som blev udsat for den næstlaveste dosis, er forandringer set i brystvævet, som kan være tegn på et tidligt stadie af brystkræft.
Resultaterne understøtter tidligere studier, der viser, at især lave doser af bisphenol A kan påvirke dyrenes udvikling, mens højere doser har andre virkninger.
”Vores studie viser, at udsættelse for lave doser af bisphenol A under udviklingen kan have skadelige effekter på hanners sædkvalitet, påvirke hunners hjerner og fedmeudvikling samt påvirke brystudviklingen i både han- og hunafkom,” forklarer professor Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet.
Lavere grænse for bisphenol A anbefalet
Andre dyreforsøg har tidligere vist lignende effekter i tilsvarende lave doser. Ved omregning til humane doser vurderer DTU Fødevareinstituttets forskere, at det tolerable daglige indtag for bisphenol A, som i februar 2015 blev fastsat af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, ikke beskytter tilstrækkeligt mod hormonforstyrrende virkninger. EFSA’s grænse er på 4 mikrogram per kilo kropsvægt per dag. Ifølge DTU Fødevareinstituttets beregninger skal indtaget være 0,7 mikrogram per kilo kropsvægt per dag eller lavere for at beskytte tilstrækkeligt mod disse effekter.
”Sundhedsrisikoen ved bisphenol A er især bekymrende for højteksponerede forbrugere. Det gælder i særdeleshed gravide eller ammende kvinder og små børn, som er særligt følsomme for de effekter, der kan ske ved lave doser af bisphenol A,” tilføjer Ulla Hass.
Læs mere
DTU Fødevareinstituttets studie er nærmere beskrevet i to videnskabelige artikler i tidsskriftet Andrology: Low-dose effect of developmental bisphenol A exposure on sperm count and behaviour in rats (pdf) og Low-dose effects of bisphenol A on mammary gland development in rats (pdf).
Læs også om instituttets vurdering af EFSA’s sundhedsvurdering i en pressemeddelelse fra den 23. februar 2015: DTU Fødevareinstituttet fastholder vurdering af bisphenol A.
På Fødevarestyrelsens website findes information om, hvordan man vælger indpakning, der ikke indeholder bisphenol A: Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser.