Forbruget af antibiotika til dyr er faldet i 2017, viser den årlige DANMAP-overvågning. Det er fjerde år i træk, at forbruget er gået ned.
I 2017 er der brugt cirka 3% (3,4 tons) mindre antibiotika til danske dyr end året før målt i kilo antibiotika, og forbruget er således faldet for fjerde år i træk. I alt er forbruget faldet cirka 14% fra 2013 til 2017, hvilket svarer til et fald på godt 16 tons.
Det viser den årlige DANMAP-overvågning for 2017, som Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet står bag.
Mindre antibiotikaforbrug til svin
Det samlede fald i antibiotikaforbruget skyldes især, at danske svin i 2017 har fået 4% mindre antibiotika målt i doser der er justeret for antallet af svin produceret per år end i året før. Det samlede fald dækker over en nedgang på 5-6% i forbruget blandt søer og slagtesvin, og en stigning på cirka 1% hos fravænningsgrise.
I Danmark udgør svineproduktionen cirka 85% af kødproduktionen, og cirka 74% af det samlede veterinære antibiotikaforbrug går til svin.
Markant effekt af differentieret gult kort ordning
Danmark har siden 2010 haft en ”Gult kort”-ordning. Det påbyder svinebesætninger, som overskrider de gældende grænseværdier for antibiotikaforbrug, at nedsætte forbruget. En regelændring fra 2016 betyder, at brugen af tetracyklin samt antibiotikatyper, der er kritisk vigtige i behandlingen af sygdom i mennesker, nu tæller betydeligt mere i besætningens antibiotikaregnskab.
Under de nye regler bliver brugen af tetracykliner ganget med 1,5. Det samlede tetracyklinforbrug er som følge reduceret med en cirka en tredjedel (fra 22.453 kilo i 2016 til 15.212 kilo i 2017). Brugen af colistin bliver ganget med 10, hvilket har haft en markant effekt og resulteret i, at der stort set ikke er brugt colistin i svinestaldene efter 1. kvartal i 2017. Til gengæld er mindre stigninger i forbruget af andre antibiotikatyper registreret.
"Virkningen af den justerede Gult kort-ordning kan aflæses direkte i forbrugsstatistikken. Det er således tydeligt, at tiltaget har medført en generel reduktion i forbruget og et skift væk fra brugen af de antibiotikatyper, som Gult kort-ordningen har fokus på at reducere"
Specialkonsulent Birgitte Borck Høg
”Virkningen af den justerede Gult kort-ordning kan aflæses direkte i forbrugsstatistikken. Det er således tydeligt, at tiltaget har medført en generel reduktion i forbruget og et skift væk fra brugen af de antibiotikatyper, som Gult kort-ordningen har fokus på at reducere,” siger Birgitte Borck Høg.
Stigning i antibiotikaforbruget til mink
I modsætning til forbruget af antibiotika til svin er forbruget til mink steget igennem en årrække. I 2017 er det steget med yderligere cirka 800 kilo svarende til en 15% stigning i forhold til året før. Forbruget i 2017 er det højest registrerede til mink siden 2004. Cirka 6% af det samlede antibiotikaforbrug til dyr er i 2017 brugt til mink.
DTU Veterinærinstituttet har ikke modtaget flere prøver til undersøgelse for sygdomme i mink i 2017, som ellers ville kunne forklare stigningen i forbruget.
Forbruget af de fleste kritisk vigtige antibiotika falder fortsat
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika – såsom cefalosporiner og fluorokinoloner – er i 2017 fortsat meget lavt i husdyrproduktion. Det skyldes især, at Fødevarestyrelsen i mange år har haft en restriktiv holdning til brugen af fluorokinoloner til produktionsdyr, samt at danske svine- og kvægproducenter frivilligt er ved helt at udfase brugen af 3. og 4. generations cefalosporiner.
Et fald i forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner er også registreret til kæledyr i 2017. Forbruget af denne type antibiotika i kæledyr er således faldet siden 2010.
”Det er positivt, at forbruget fortsat falder. Hvis antibiotikatyper, som er sidste udvej i behandlingen af mennesker, fortsat skal være effektive i human medicin, er det afgørende vigtigt, at dyrlægen kun udskriver dem, når alle andre behandlingsmuligheder er udtømt. Det er særligt vigtigt med en restriktiv brug i behandlingen af kæledyr, som mennesker ofte er i tæt kontakt med,” siger Birgitte Borck Høg.
Læs mere
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.
Læs også om antibiotikaforbruget til mennesker i Statens Serum Instituts pressemeddelelse: Færre patienter behandles med antibiotika i Danmark.
Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterier udvikler resistens over for den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.
Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Resistente bakterier overlever dog som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.
Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.
Smalspektrede og bredspektrede antibiotika
Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De er brugbare, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen.
Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.
Kritisk vigtige antibiotika
Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget en række antibiotika som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker.
Disse typer inkluderer bl.a. 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorkinoloner, makrolider og colistin. I Danmark har man desuden tilføjet carbapenemerne.