Campylobacter. Foto: CDC/ Dr. Patricia Fields, Dr. Collette Fitzgerald

Luftanalyser afslører oftere campylobactersmitte i kyllinger

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed Bakterier og mikroorganismer

Sandsynligheden for at opdage campylobactersmitte i en kyllingeflok er firedoblet med en metode udviklet i et EU-projekt ledet af forskere fra DTU.

Campylobacterbakterier er skyld i langt de fleste registrerede fødevarebårne sygdomstilfælde i Europa. Faktisk var bakterien i 2018 årsagen til 246.571 registrerede tilfælde, hvilket svarer til 70 procent af Europas registrerede fødevarebårne sygdomstilfælde det år.

Gode data om, hvor bakterien findes i fødevarekæden, er et vigtigt våben i indsatsen for at forhindre, at mennesker bliver syge af den. Et forskningsprojekt ledet af DTU Fødevareinstituttet har udviklet en ny testmetode, som firedobler sandsynligheden for at identificere campylobacterpositive kyllingeflokke.

Det er en stor fordel at kunne udpege positive flokke, inden de når slagteriet, for så vil de kunne blive slagtet efter de bakteriefrie flokke for at undgå krydskontaminering langs proceslinjen.

Prøvesvar efter fire dage

Mange producenter i EU tester for tilstedeværelse af bakterien med ’sokkemetoden’.

Her sætter personen, som tester, et gazebånd omkring fodtøjet og går en tur gennem kyllingehuset. Gazen skal ligge i et vækstmedium i 48 timer, hvor bakterier, der er opsamlet i gazen, får mulighed for at dele sig og blive til mange flere.

Væsken sættes derefter på agarplader, som skal stå i 48 timer for at dyrke bakterierne og derved gøre det muligt at afgøre, om flokken er smittet med campylobacter. Med sokkemetoden tager det således mere end fire døgn, før producenterne får svar på, om deres flokke er positive.

Ny metode giver prøvesvar på to timer

En ny testmetode udviklet af forskere på DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med europæiske kollegaer gør det muligt at få prøvesvar i løbet af to timer. Metoden benytter en slags ministøvsuger, hvorpå der er monteret et specielt filter, som opsamler bakterier i kyllingehuset.

Filteret bliver analyseret med en PCR-test, som isolerer DNA og bestemmer, om der findes campylobacterbakterier i prøven og i hvor store mængder. Metoden er udviklet i EU-projektet AIR-SAMPLE.

Omfattende afprøvning

Forskerne har gennemført omfattende feltafprøvninger i fire EU-medlemsstater i henholdsvis Nord-, Syd, Central- og Vesteuropa. Som negativ kontrol har de brugt norske kyllingeflokke, da kyllingefæces fra norske flokke normalt er negative for campylobacter.

Afprøvningerne har ingen smitte fundet i Norge. Derimod viser resultaterne, at sandsynligheden for at opdage campylobactersmitte i en kyllingeflok er firedoblet med den nye metode. Det vil sige, at op til fire gange flere kyllingeflokke viser tegn for tilstedeværelse af campylobacter, når den nye metode bruges sammenlignet med sokkeprøver.

Læs mere

Læs mere om tankerne bag de nye testmetoder på projektets website: AIR-SAMPLE. Se også en YouTube video om konceptet: Air sampling - a low cost screening tool for animal production.

Sartorius airsampler. Foto: DTU Fødevareinstituttet 

Det er denne type 'ministøvsuger', som forskerne i AIR-SAMPLE-projektet har brugt til at øge sandsynligheden for identificere at campylobacter-positive kyllingeflokke.