I fremtiden får fødevaremyndighederne i hele verden endnu et værktøj, som kan støtte dem i beslutninger om fødevaresikkerhed. Det drejer sig om såkaldte risikobaserede mikrobiologiske kriterier, som er udviklet med udgangspunkt i dansk forskning. Internationalt kan et skifte fra almindelig stikprøvekontrol til den type værktøjer på sigt øge fødevaresikkerheden og være med til at nedsætte den væsentlige sygdomsbyrde fra mikroorganismer i mad.
De danske myndigheder fører intensiv kontrol med tilstedeværelse af campylobacter og salmonella i dansk og udenlandsk kød. Hvis Fødevarestyrelsen finder campylobacter eller salmonella i et parti kød, beder de DTU Fødevareinstituttet om at give en videnskabelig risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen bliver det fra parti til parti afgjort, om partiet er farligt. Det kaldes case-by-case kontrol.
I de flest andre lande bruger myndighederne almindelig stikprøvekontrol, som ikke giver et nær så præcist billede af risikoen som case-by-case. For at øge fødevaresikkerheden er der i øjeblikket på internationalt niveau diskussioner om brug af et nyt praktisk værktøj – de såkaldte risikobaserede mikrobiologiske kriterier til at vurdere fødevaresikkerheden. Når mikrobiologiske kriterier er risikobaserede betyder det, at man direkte kan forbinde mikrobiologiske data med antallet af mennesker, der forventes at blive syge.
Samme effekt som case-by-case
DTU Fødevareinstituttet har ledet en arbejdsgruppe, som har undersøgt potentialet for at fastsætte risikobaserede mikrobiologiske kriterier for campylobacter i kyllingekød. I undersøgelsen ser forskerne på den potentielle effekt, som specifikke mikrobiologiske kriterier vil have i forskellige nordiske lande og sammenligner med case-by-case.
Resultaterne peger i retning af, at de to værktøj giver samme vurdering af risikoen. Brugen af enten case-by-case eller mikrobiologiske kriterier kan resultere i en kraftig reduktion af humane tilfælde af infektioner med campylobacter fra kyllingekød, viser undersøgelsen. Case-by-case og mikrobiologiske kriterier er derfor to forskellige værktøjer, som man kan bruge til at opnå den samme reduktion af risikoen. Internationalt kan indførelsen af den type værktøj betyde øget fødevaresikkerhed i forhold til de nuværende stikprøvekontroller.
Undersøgelsen bekræfter også, at risikoen for at blive syg af campylobacter fra kyllingekød produceret i de nordiske lande er lav sammenlignet med resten af de europæiske lande. I øjeblikket er DTU Fødevareinstituttet i gang med at udvikle software for at fremme brugen af de to værktøjer.
Læs mere
Se rapporten: Establishment of Risk based microbiological criteria in the Nordic countries: A case study on Campylobacter in broiler meat (pdf).
Se også Fødevarestyrelsens beskrivelse af case-by-case .
Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd og Nordisk arbejdsgruppe for mikrobiologi, dyresundhed og dyrevelfærd. I den nordiske arbejdsgruppe bag undersøgelsen har Sveriges Livsmedelsverket, Mátis fra Island, Det Norske Veterinærinstitut, Ministeriet for Landbrug og Skov i Finland og den finske Fødevarestyrelse, Evira, deltaget.