Fra menneskers perspektiv virker det indlysende, at vi som individer er det vigtigste. Vores genetik må være en slags sekundær opfindelse eller en plantegning, hvis formål er at skabe individer.
Men biologien fortæller os, at virkeligheden er langt mere syret. Faktisk er vores vigtighed en illusion, altså fra biologiens synsvinkel. Det er mikroskopiske stykker af DNA, der manipulerer mennesker og meget andet af klodens stof til at tjene deres egoistiske mission.
Gener rejser sammen på DNA-molekyler gennem tidsaldre og bygger fartøjer, der varierer i kompleksitet: Fra virus-partikler og enkelte celler, til flercellede kroppe og kolonier af kroppe, der arbejder som én.
De har styret showet i milliarder af år, og vi er blot nogle af de mange kødrobotter, de har bygget.
I en artikel på Videnskab.dk kommer adjunkt Patrick Munk med et forsøg på at beskrive, hvorfor gener agerer, som de gør, og at mennesker og alt andet liv udelukkende er redskaber for dem. Han er en del af Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi i DTU Fødevareinstituttet.
Læs mere
Læs artiklen i dens fulde længde på Videnskab.dk.
Læs mere om Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi.
Find et overblik over Patrick Munks forskning.
