Forskellige råderumsfødevarer. Foto: Jesper Scheel

Nye beregninger af råderummet til ’tomme kalorier’

Fødevarer, fisk og landbrug Ernæring og kostvaner Matematisk modellering Computerberegning

DTU Fødevareinstituttet har regnet på, hvilke mad- og drikkevarer der indgår i råderummet til ’tomme kalorier’, og hvor mange af dem der højst er plads til i en sund kost. Danskere spiser i gennemsnit fire gange den mængde.

Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser og drikker, for mad- og drikkevarer indeholder forskellige mængder af de næringsstoffer, som kroppen skal bruge for at fungere optimalt, ligesom der er stor forskel på, hvor kalorieholdige de er.

Forskere på DTU Fødevareinstituttet har udviklet en model, der kan udpege kalorierige mad- og drikkevarer med et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre – såkaldte råderumsfødevarer. Det omfatter bl.a. slik, chokolade, kager, desserter, snacks, sodavand, energidrikke, alkoholiske drikke – og også kunstigt sødede varianter. 

Oversigt over de forskellige typer af føde- og drikkevarer, der indgår i råderummet.

Billedtekst: Oversigt over fødevarer i råderummet. Fotos: Colourbox / Jasper Simonsen

DTU Fødevareinstituttet har dernæst regnet på, hvor mange ’tomme kalorier’ der er plads til, efter man har spist en kost, der dækker behovet for de anbefalede fødevarer og næringsstoffer. Det såkaldte råderum til ’tomme kalorier’ er altså forskellen mellem energiindholdet i en anbefalet kost og en persons totale energibehov. 

Der er lavet udregninger for otte forskellige køns- og aldersgrupper mellem 4 og 75 år.

Fire gange så mange ’tomme kalorier”, som der er plads til

Højst 4-6% af det daglige energibehov bør ifølge beregningerne komme fra nydelsesmidler såsom chokolade, chips, kage, sodavand, øl og vin. Der er mindst plads til ”tomme kalorier” hos de 4-6 årige, mens der er bedst plads hos de 14-17-årige mænd.

Til sammenligning viser beregninger af danskernes faktiske kost, at ’tomme kalorier’ bidrager med 17-22% af det samlede energiindtag i en gennemsnitlig kost. Danskere skal altså i snit erstatte ca. 75% af deres indtag af søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke med sundere mad- og drikkevarer, hvis kosten skal leve op til kostråd og næringsstofanbefalinger.

”Det er vigtigt at understrege, at der er plads til både en sund kost og nogle ’tomme kalorier’ i løbet af en uge. Men hvis danskere vil tættere på at spise en kost, der lever op til kostrådene, kan de bruge budskabet om ’lidt men godt’ og udpege de lækkerier, de virkelig godt kan lide, indtage dem sjældnere og til gengæld nyde dem fuldt ud, når de spiser dem,” siger seniorforsker Anja Biltoft-Jensen.

Billeder er gode pejlemærker

For at gøre det mere håndgribeligt har DTU Fødevareinstituttet omsat råderummet til det ugentlige antal portioner, der er plads til i en sund kost for forskellige køns- og aldersgrupper. Portionerne tager udgangspunkt i, hvor store portioner danskerne typisk indtager af nydelsesmidler.

Eksempel på, hvor mange 'tomme kalorier', der er plads til hos en 4-6-årig.Eksempel på, hvor mange 'tomme kalorier', der er plads til hos en 14-17-årig dreng.

Eksempler på hvor mange 'tomme kalorier' der er plads til på en uge hos hhv. 4-6-årige børn og 14-17-årige drenge. 

"Hvis man gerne vil ændre vaner, skal man vide, hvad en passende mængde er, så man har et pejlemærke at gå efter,” siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet. Han forklarer, at ernæringsoplysningen i både USA og Australien netop formidler råderummet til ”tomme kalorier” i portioner.

”Kostvaner er ikke noget, man ændrer hen over natten. Men selv hvis man gradvist skærer ned på, hvor ofte og hvor mange nydelsesmidler man indtager og måske halverer sit indtag over tid, vil det have en stor betydning for den enkeltes sundhed og for folkesundheden som helhed,” understreger Jeppe Matthiessen.

Læs mere

Beregningerne tager udgangspunkt i næringsstofanbefalinger, kostråd og danskernes faktiske kostvaner. De er lavet for Fødevarestyrelsen og indgår i De officielle danske kostråd 2021.

Få mere viden om metoderne, der ligger til grund for råderumsberegningerne, samt hvor mange ’tomme kalorier’, der er plads til i de forskellige køns- og aldersgrupper i en e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet Nye maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke. Se også et faktaarket: Fakta om nye maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke.

En længere og mere fyldestgørende redegørelse om råderumsberegningerne findes i rapporten: Råderummet til tomme kalorier - og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer. DTU Fødevareinstituttet 2021.

’Tomme kaloriers’ betydning for sundhed og klima

  • Et højt indtag af ’tomme kalorier’ øger risikoen for at udvikle overvægt, skader tandsundheden og skubber de sunde fødevarer ud af kosten.
  • Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskere er verdensmestre i slikspisning og nordiske mestre i alkoholindtag, hvilket bidrager væsentligt til indtaget af ”tomme kalorier”.
  • Ifølge australske tal, udgør nydelsesmidler 17-32% af det samlede klimaaftryk (vandforbrug, energiforbrug, CO2, arealanvendelse) fra kosten – uden at bidrage særligt med næringsstoffer.