Der er fire gange så stor forekomst af tetracyklinresistente bakterier i konventionelle svin som i økologiske svin, viser analyser, som er foretaget i forbindelse med ph.d.-studerende Tina Struves ph.d.-projekt. Forskerne mener først og fremmest, det kan skyldes forskelle i reglerne for medicinering og forskelle på management i besætningerne.
Analyserne blev præsenteret på den Europæiske Antibiotikadag den 18. november 2011, som parterne bag DANMAP-programmet, DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut står bag. Læs mere i nyhedsbrevet Midt i Ugen (pdf).