81 procent af danskerne spiser aftensmad med familien mindst 5 dage om ugen. Danmarks Fødevareforsknings landsdækkende kostundersøgelser modsiger således restaurationsbranchens påstand om en madkultur i opløsning.
"Sidst vi sad og spiste sammen var jo juleaften" siger restaurantekspert Mike Hohen i en artikel i B.T d. 1 april 2005. Og han hævder, at den danske madkultur er ved at gå i opløsning og flytte sig bort fra familiemåltidet til en mere flydende måltidskultur, hvor de faste måltider erstattes med flere mellemmåltider. Men det må være en aprilsnar.
Faktisk viser de landsdækkende undersøgelser af danskernes kostvaner, at danskerne er utrolig trofaste, når det gælder familiemåltiderne. Således var der i 1995 81 procent af danskerne, der svarede, at de spiser aftensmad sammen med hele familien/husstanden mindst 5 dage om ugen. I 2002 er det 82 procent, der spiser sammen mindst 5 dage om ugen.
Antal gange om ugen hele familien/husstanden spiser aftensmad sammen
|
|
Aftensmad (procent)
|
|
|
1995
|
2000/02
|
|
Mindst 5 dage/ugen
|
81
|
82
|
|
3-4 dage om ugen
|
14
|
12
|
|
1-2 dage om ugen
|
4
|
5
|
|
Sjældnere
|
1
|
1
|
Kilde: Danmarks Fødevareforsknings landsdækkende kostundersøgelser 1995 og 2000/02 (endnu ikke offentliggjort).
Det mest almindelige måltidsmønster for danskerne er at spise tre hovedmåltider og to mellemmåltider. Næsten ingen (under 1 procent) spiser, efter deres egen definition af måltider, kun mellemmåltider. Faktisk er det de, der spiser flest mellemmåltider, der også spieser flest hovedmåltider, hvilket kunne tyde på at de også har et mere regelmæssigt måltidsmønster. Der er derfor ikke noget der tyder på, at danskerne er på vej til en snacking-kultur med seks mellemmåltider om dagen, som vi spiser hver for sig.
Det understøttes af andre undersøgelser for eksempel Jysk analyseinstituts Food Focus undersøgelse 2002. Her er 80 procent uenige i at småspiseri har erstattet faste spisetider. Og cirka 60 procent siger at de ALDRIG små-spiser som erstatning for et aftens- eller hovedmåltid.