Velbegrundede kostråd om mælk

Er mælk sundt eller ej? Det spørgsmål har en del indlæg i den senere tid kredset om i forskellige medier, hvor også mælkens plads i de danske kostråd er blevet diskuteret. 

Fra viden om næringsstoffer og kostvaner til kostråd

Fødevarer er imidlertid sjældent enten sunde eller usunde/sundhedsmæssigt farlige. Mennesket har ikke fysiologisk behov for bestemte fødevarer, men for de næringsstoffer, fødevarerne bidrager med igennem kosten. Langt de fleste fødevarer indeholder en række forskellige næringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler.

Om en enkelt fødevare bidrager positivt eller negativt i en samlet ernæringsmæssig vurdering, afhænger af det samlede indhold af næringsstoffer set i sammenhæng med den enkelte fødevares bidrag til den samlede kost.

I Danmark følger vi de fælles nordiske anbefalinger for indtag af næringsstoffer. De nordiske næringsstofanbefalinger bygger på fageksperters systematiske gennemgang af den samlede videnskabelige dokumentation om sammenhæng mellem næringsstoffer og sundhed. Hvis anbefalingerne bliver fulgt, sikrer de et generelt godt heldbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme for raske mennesker.

Næringsstofanbefalingerne omsættes til kostråd, som præciserer, hvilke fødevarer, vi bør spise, hvor hyppigt og i hvilke mængder. Formålet med kostråd er også at give retningslinier for ændringer i befolkningens aktuelle kostvaner, så de i højere grad lever op til næringsstofanbefalingerne.

For at kunne udarbejde kostråd og vurdere, om en fødevare bidrager positivt eller negativt ernæringsmæssigt, kræver det således et rigtigt godt kendskab til de aktuelle kostvaner i befolkningen og til sammensætningen af de enkelte fødevarer. I Danmark har vi solid viden på området igennem de nationale kostundersøgelser og fødevaredatabaser.

Men det er vigtigt at slå fast, at en kost dermed godt kan sammensættes på flere måder for at opfylde anbefalingerne for næringsstoffer. 

Mælk er en vigtig kilde til især kalcium

Mælk og mælkeprodukter er væsentlige kilder til kostens samlede bidrag af protein, mættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler, herunder specielt kalcium.

Kalcium er en central byggesten i vores knogler. Kosten skal derfor igennem hele livet indeholde tilstrækkeligt kalcium. I barndommen og ungdommen for at opbygge en maksimal knoglemasse og senere - i voksenlivet og i alderdommen - for at mindske tabet af knoglemasse mest muligt.

Den nordiske anbefaling, om at børn og voksne afhængigt af alder bør indtage 600-900 mg kalcium om dagen fra kosten, er sat for at imødekomme behovene for vækst, udvikling og vedligeholdelse af knogler - og for at nedsætte risikoen for kostrelaterede sygdomme. Knogleskørhed er én disse kostrelaterede sygdomme, hvor én af risikofaktorerne for at udvikle knogleskørhed er en lav indtagelse af kalcium. 

Svært at få tilstrækkeligt kalcium uden mælk

For at få tilstrækkeligt kalcium er ca. en halv liter magre mælkeprodukter om dagen en passende mængde for såvel børn over et år som for voksne ifølge de danske kostråd. Men du kan godt sammensætte en sund kost med et kalciumindhold, der svarer til anbefalingerne uden mælkeprodukter.

Beregninger fra DTU Fødevareinstituttet viser, at den kalciummængde, som mælken i gennemsnit bidrager med hos en voksen dansker, kan fås ved for eksempel at spise 250 gram grønkål eller 1 kilo broccoli om dagen. Med de nuværende danske spisevaner er det altså svært at nå op på den anbefalede mængde kalcium uden mælkeprodukter. 

Læs mere

Læs mere om de nordiske næringsstofanbefalinger på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside og se rapporten Kostrådene 2005 (pdf) for information om de nuværende danske kostråd.

Se også denne rapport fra det daværende Ernæringsråd: Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose (pdf).