Danskernes madvaner ændrer sig i takt med resten af samfundet. Vi indtager mere fedt og alkohol – og mindre kulhydrat og kostfiber. Men trods husmoderens død og globaliseringens revolution samles danskerne stadig omkring aftensmåltidet. DTU Fødevareinstituttet har fulgt udviklingen – og danskernes madvaner. Det har skabt et datagrundlag i verdensklasse.
I 25 år har DTU Fødevareinstituttet gransket danskernes kostvaner. Og der er sket noget: I 1959 spiste hver borger 66 kilo kød. I 2004 spiste vi 116 kilo kød – cirka halvanden gang vores egen vægt. Vi spiser 50 procent færre kartofler og 50 procent mindre rugmel. Til gengæld er vi med 40 kilo sukker om året per dansker de største sukkergrise i den vestlige verden.
Vores portioner er også blevet større. Da Coca-Cola blev introduceret på det danske marked i 1959 – samme år som DTU Fødevareinstituttet blev født – var størrelsen på flasken 0,19 liter. I dag kan vi købe to-liters Coca-Cola. Og forstørrelsen gælder på alle områder. Ikke mindst de usunde.
Meget detaljerede data om danskernes madvaner
Danmarks sukkerforbrug er ikke noget at prale af. Men det er DTU Fødevareinstituttets nationale undersøgelser til gengæld. DTU Fødevareinstituttet kan i det 21. århundrede give nogle meget detaljerede oplysninger om danskernes kostsammensætning.
Når seniorforsker Margit Velsing Groth fra DTU Fødevareinstituttet kigger på vores indtag af fødevarer i dag i forhold til i slutningen af 1950'erne, ser hun en udvikling, der tydeligt afspejler samfundets.
"Først og fremmest afspejler udviklingen en velstandsstigning i befolkningen. Vi er gået fra at være et landbrugsland med mindre velstand til et velstående industrisamfund. Der er råd til flere luksusfødevarer, og de har erstattet nogle af de traditionelle basisfødevarer. Vi spiser mindre rugbrød og mere kød og mere af de fede mejeriprodukter som fløde og ost. Vi drikker også betydeligt mere alkohol. Alt i alt er indholdet af fedt og alkohol i kosten øget, mens indholdet af kulhydrat og kostfiber er faldet," siger hun.
Længe leve kartoflen
Der er sket andre væsentlige ting med verden siden 1959. En af de mest iøjnefaldende er, at den er blevet mindre. Og globaliseringen er også tydelig at aflæse, når man ser på danskernes madvaner hen over årene. Den øgede internationale handel og en øget transport af fødevarer over store afstande har sat sine direkte spor på det rød-hvide spisebord.
Selv om vi spiser langt mere internationalt i dag end tidligere, er middagsbordet dog langtfra kun dækket op til sushi, tortillas og thaisuppe: ”Det er bemærkelsesværdigt, at de hyppigst spiste retter fortsat er traditionelle danske retter, og kartoflen er fortsat mere populær end ris og pasta,” siger Margit Velsing Groth.
Udbuddet af fødevarer er blevet større, og mange importerede produkter er kommet til. De har i nogen grad ophævet sæsonvariationen. For eksempel spiser vi mere frugt og grønt. Mange traditionelle danske vintergrøntsager er delvist blevet erstattet af produkter fra udlandet, typisk grøn salat, agurk og tomat.
Kvinden stadig ved kødgryderne
Da DTU Fødevareinstituttet blev undfanget i 1959, stod Danmark på kanten af et voldsomt opbrud i traditioner. Det var tiden omkring velfærdsstatens gennembrud og en tid, hvor de danske kvinder begyndte at myldre ud på arbejdsmarkedet. Forandringen slog igennem på danskernes hverdagsmenu. Der var ikke så meget tid til madlavning i traditionel forstand længere, og sådan har det været siden.
Vores øgede forbrug af fastfood hænger sammen med, at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, og at husmoderen stort set er forsvundet. Helt eller delvist færdiglavede retter bliver brugt af mere end halvdelen af husstandene mindst en gang om ugen i disse år.
Men hurtigere mad eller ej – de seneste års undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser, at når der i dag laves mad ude i de små hjem, er det i langt de fleste tilfælde stadig kvinden, der gør det.
Langsom forandring
Danskernes madvaner har ændret sig, men det er ikke sket fra den ene dag til den anden. Selv i globaliseringens galoperende tidsalder ændrer en befolknings kostvaner sig kun med meget små skridt ad gangen. For eksempel er det traditionelle aftensmåltid i familiens skød en tradition, der fortsat lever i bedste velgående. I 2008 svarede 85 procent af danskerne, at hele familien spiser aftensmad sammen mindst fem dage om ugen.
"Kostvaner er meget traditionsbundne! Om 50 år vil den nuværende udvikling formentlig være fortsat med flere udenlandske produkter og måske flere luksusvarer. Men forhåbentlig vil sundhedsbølgen også sætte sine spor i form af reduceret indtag af fedt, alkohol og sukker i forhold til nu," siger Margit Velsing Groth.
Læs mere
Læs hele artiklen: Bjerge af data om danskernes madvaner (pdf), som indgår i et festskrift i anledning af DTU Fødevareinstituttets 50 års jubilæum. I de kommende uger vil instituttet offentliggøre flere artikler fra festskriftet, som senere bliver publiceret i sin helhed på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.
Se også "Et halvt århundrede i frontlinjen for sund og sikker mad" for at læse mere om jubilæet og instituttets historie.