Det er sikkert at spise blødskallede strandkrabber

Fødevaresikkerhed

I et projektsamarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser DTU har DTU Fødevareinstituttet undersøgt de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter ved kommerciel produktion af blødskallede strandkrabber. Med fokus på mulige forureninger med tungmetaller, PAH-forbindelser og akkumulering af algetoksiner viser Fødevareinstituttets undersøgelser, at der for disse stoffer ikke er sikkerhedsproblemer ved konsum af krabberne. Download projektrapporten på DFUs hjemmeside (pdf).