Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker var i 2011 på samme høje niveau som i 2010. Når lægerne fremover skal specificere, hvorfor de giver antibiotika, vil det give en bedre forståelse af baggrunden for det høje forbrug. Det fremgår af årets DANMAP-rapport for 2011.
Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker var i 2011 på samme høje niveau som i 2010.
Siden 2002 er det totale forbrug af antibiotika til mennesker steget med 28%. I Danmark udskriver de praktiserende læger og speciallæger ca. 90% af al antibiotika til mennesker.
En del af stigningen de seneste to år falder sammen med udbrud af såkaldt "kold lungebetændelse" (Mycoplasma pneumoniae) i begge vintre.
På nuværende tidspunkt mangler der viden om, hvilke typer infektioner de forskellige antibiotika bliver givet imod. Derfor er det kun muligt delvis at forklare stigningen. På de fleste recepter står der kun ”mod infektion” eller ”mod betændelse”. I 2012 har de involverede parter vedtaget, at den slags brede såkaldte indikationskoder skal erstattes af mere detaljerede, som angiver hvilken type infektion, lægen giver antibiotika for.
”Det er et betydeligt fremskridt, at lægerne nu skal specificere, hvorfor de giver antibiotika. Fremover giver det os mulighed for at forstå, hvad der ligger til grund for de ændringer og stigninger, vi ser i antibiotikaforbruget i Danmark”, siger afsnitsleder Anette M. Hammerum fra Statens Serum Institut.
Forbruget af de bredspektrede antibiotika er fortsat højt og udgjorde 39% af det totale forbrug hos de praktiserende læger i 2011. Fra 2002 til 2011 er der sket en stigning for de bredspektrede antibiotika på 78% hos de praktiserende læger.
Konference om resistens stor succes
Under det nyligt afsluttede danske EU-formandskab var kampen mod antibiotikaresistens et væsentligt fokusområde. Den 14. -15. marts 2012 var det danske formandskab vært for en international konference om antibiotikaresistens, hvor Danmark blev fremhævet som foregangsland.
På et rådsmøde mellem de europæiske sundhedsministre i juni 2012 blev de anbefalede konklusioner, der blandt andet bygger på resultatet fra konferencen, vedtaget for at begrænse forbruget af antibiotika til både dyr og mennesker i Europa. Ministrene blev enige om at have særlig vægt på tre hovedområder: 1) at stoppe overforbrug af antibiotika, 2) at reducere forbruget af antibiotika, som er kritisk vigtige til behandling af mennesker, og 3) at udbygge overvågning og forbedre datakvalitet.
”Konferencen var en stor succes. Den var med til at bane vejen for de europæiske sundhedsministres vedtagelse af de handlingsorienterede rådskonklusioner om øget fokus på at reducere forbruget af antibiotika og udbygge samarbejdet mellem den humane og veterinære sektor i Europa”, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.
Bakteriers forsvar mod antibiotika er resistens
Antibiotikabehandling har til formål at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier, men kan også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.
Bredspektrede antibiotika
Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.
Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Men ulempen ved de bredspektrede antibiotika er, at de ofte også dræber nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.
Kritisk vigtige antibiotika
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget en række forskellige typer antibiotika som kritisk vigtige, det vil sige som det eneste eller et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker. Det er derfor særligt vigtigt ikke at overforbruge de kritisk vigtige antibiotika.
Antibiotikaforbrug til mennesker
Fra 2002 til 2011, steg antibiotikaforbruget til mennesker med 28 %. Fra 14,77 definerede Daglige Doser per 1000 indbyggere per dag (DID) i 2002 til 18,90 DID i 2011.
DANMAP 2011
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2011, der i år er udkommet for 16. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag rapporten står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.
DANMAP-rapporten er tilgængelig i pdf på www.danmap.org. Se også web annex (pdf).
Læs mere om DANMAP-programmets resultater i folderen:
Data for action - The Danish approach to surveillance of the use of antimicrobial agents and the occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark.