Vores fødevarer indeholder næringsstoffer, som mennesker behøver, men nogle fødevarer kan også indeholde skadelige stoffer. Myndighederne har brug for vurderinger af, hvor farligt et stof er, inden de slår alarm. Her er redskabet videnskabeligt baserede risikovurderinger, som blandt andre DTU Fødevareinstituttet leverer til Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.
Det kan ske, at fødevarer indeholder sundhedsskadelige stoffer. Derfor er videnskabeligt baserede risikovurderinger et centralt redskab til at være på forkant med eventuelle risici og sikre høj fødevaresikkerhed for de danske forbrugere.
Risikovurderinger består i at vurdere, hvor farligt eksempelvis et bestemt kemikalie er for mennesker og dernæst finde ud af, hvor eksponerede vi er for kemikaliet blandt andet via vores indtag af forskellige fødevarer. Risikovurdering er den videnskabelige del af en såkaldt risikoanalyse, som er blevet udbredt internationalt siden 1990’erne. Baggrunden var, at der dengang var udbredt mistro til EU’s og medlemslandenes håndtering af blandt andet et udbrud af kogalskab i England og forurening af dyrefoder med dioxin i Belgien.
Risikoanalyse indeholder også risikohåndtering, hvor det er myndighederne og i sidste ende politikerne, der træffer beslutninger om, hvordan en risiko skal håndteres. Opdelingen mellem den videnskabeligt baserede risikovurdering og risikohåndtering er internationalt anerkendt, men indtil videre kun indført i få lande - især i Europa.
Hormonforstyrrende stoffer er et eksempel på et område, hvor DTU Fødevareinstituttet har bidraget med banebrydende forskning, som har haft væsentlig betydning for udviklingen af den måde, man fremadrettet bør lave risikovurderinger på. Man ser i dag ikke kun på effekten af ét stof ad gangen, men mere og mere ser på kombinationen af stofferne.
Læs mere
Læs mere i en artikel i DTU’s magasin DYNAMO: Hvornår udgør maden en risiko for vores sundhed?