I fremtidens plejehjem står madlavningen i centrum for plejehjemmets daglige aktiviteter. De ældre er inddraget, der dufter af mad , fødevarerne er sunde og omgivelserne grønne. En ph.d.-afhandling fra DTU tegner en fremtidsvision for landets plejehjem og kritiserer samtidig kvalitetsudviklingen af den offentlige service, som har adskilt madlavning og omsorg.
Dårlig mad, omsorgssvigt og underernærede ældre er et billede, der ofte dukker op i pressen, når landets plejehjem kommer i fokus. Men det kan gøres på en anden måde. Spørger man de ansatte, der har med mad og måltider til ældre at gøre på plejehjemmene, er de faktisk fulde af gode ideer. De vil noget mere med deres faglighed - de vil lave rigtig mad, der kan duftes på hele plejehjemmet.
Det viser et ph.d.-forskningsprojekt, som er gennemført på DTU. I projektet er et virtuelt plejehjem skabt i et tværfagligt samarbejde mellem madprofessionelle, plejepersonale, embedsmænd og forskere i en række fremtidsværksteder, workshops og samlinger.
I denne fremtidsvision har plejehjemmet forandret sig fra en klinisk og isoleret serviceinstitution til en levende, grøn og mangfoldig institution i lokalsamfundet, der åbner op for de ældre og deres pårørendes aktive deltagelse. Ikke mindst i og omkring madlavningen, der står i centrum for plejehjemmets daglige aktiviteter i såvel køkkenhaven som i køkkenet.
Projektets resultater viser, at der blandt frontmedarbejdere, forskere og i embedsværket eksisterer en udtalt kritik af kvalitetsudviklingen af den offentlige sektor, herunder den offentlige kostforplejning til de ældre. Effektiviseringen af den offentlige service har medført, at adskillelsen mellem madlavning og omsorg er blevet stadig mere markant. I stedet må kvalitetsudvikling handle om lokalt at kombinere den professionelles faglighed med de ældres konkrete behov for mad og omsorg.
Samtidig eksisterer der en handlingslammelse, som udspringer af det daglige arbejdspres og en oplevelse af, at det ikke er muligt at vende udviklingen. En handlingslammelse, der betyder, at man ikke gør, hvad der burde gøres, og ikke handler på den viden, der findes.
En af de centrale konklusioner i projektet er, at politikerne bør skabe mulighed for et såkaldt "omsorgskulturelt eksperimentarium". Det skal med andre ord være muligt at eksperimentere med nye former for institutioner, hvor grønne omgivelser, sunde fødevarer, smukke rum, brugernes livserfaringer, de professionelles faglighed samt fællesskab om madlavning og spisning er i centrum.
I den forbindelse er der også behov for at udvikle nye former for værktøjer, der kan vurdere kvaliteten af arbejdet og livet i institutionen. Det kan også give indikationer af, om en sådan anden form for kvalitetsforståelse ikke rummer en sandfundsøkonomisk fornuft i forhold til at reducere nedslidning, jobflugt, medicinering, teknokrati og andre alvorlige sideeffekter af det nuværende system.
Læs mere i ph.d.-afhandlingen
Bag forskningsprojektet står Jens Christian Elle, som forsvarede sin ph.d.-afhandling på DTU i sommeren 2007. Arbejdet er sket i et tæt samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Institut for Produktion og Ledelse og er blevet støttet af Direktoratet for Fødevareerhverv.
Det er muligt at downloade ph.d.-afhandlingen "Det velduftende plejehjem - på sporet af en ny mad- og omsorgskultur i den offentlige sektor" fra DTUs forskningsdatabase ORBIT (pdf).