I forbindelse med den Europæiske Antibiotikadag inviterer parterne bag det danske overvågningsprogram DANMAP til seminar den 18. november 2011. Seminaret sætter fokus på humant og veterinært antibiotikaforbrug samt resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark.
Den Europæiske Antibiotikadag bliver for fjerde år i træk holdt i hele Europa den 18. november 2011. Dagen skal øge kendskabet til de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødvendig brug af antibiotika.
I forbindelse med den Europæiske Antibiotikadag 2011 inviterer parterne bag det danske overvågningsprogram DANMAP til et seminar på DTU. I anledningen af at det er 15 år siden, programmet startede, åbner Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Astrid Krag seminaret, og professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet giver et historisk tilbageblik på DANMAP-programmet.
Derudover vil forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut præsentere resultater fra årets DANMAP-rapport, som hvert år opgør forbrug af antibiotika til dyr og mennesker samt forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark.
Se programmet (pdf).
Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut.
Tid
Fredag den 18. november 2011, klokken 12-16.00
Sted
DTU Lyngby Campus
Anker Engelunds Vej
Bygning 306
Auditorium 31
2800 Kgs. Lyngby
Se kort over DTU Lyngby Campus.
Tilmelding til seminaret
Tilmelding sker ved at kontakte afdelingssekretær Christina Brandt Andersen, Statens Serum Institut på e-mail cbd@ssi.dk senest torsdag den 14. november 2011.
Årlig Europæisk Antibiotikadag
Den Europæiske Antibiotikadag er organiseret af Det Europæiske Center for Forebyggelse og Bekæmpelse af Smitsomme Sygdomme (ECDC) og er en årligt tilbagevendende begivenhed. Læs mere om dagen på ECDC's hjemmeside.