Der er ingen risiko for overførsel af fusariumtoksiner til mælk, selvom tyske prøver har vist fusariumtoksiner i mælk. ”Taberkøer” hænger ikke sammen med disse toksiner i foderet. Køer, der mistænkes for forgiftning med fusariumtoksiner, bør undersøges grundigt for at bidrage til den samlede viden om tilstanden.
Fødevaresikkerhed
Der findes i dag kun få videnskabelige undersøgelser om overførsel af fusariumtoksiner fra foder til blod og mælk hos køer.
I landbrugspressen og andre medier har der været fokuseret meget på fusariumtoksinerne deoxynivalenol (DON) og zearalenon (ZEN), som er blevet fundet i køernes foder. Forekomsten af DON og ZEN i foder er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA). De foreliggende data tyder på, at DON og ZEN omdannes til langt mindre giftige nedbrydningsprodukter (metabolitter) af mikroorganismerne i vommen hos sunde køer. Intakt DON og ZEN har ikke kunnet påvises i blod og mælk fra køer i de (få) undersøgelser, der er foretaget.
I syge køer, hvor vomfloraen er ødelagt, vil der formentlig kunne måles små koncentrationer af intakt DON og ZEN i blodet, mens overførsel til mælk vil være af ringe omfang. EFSA har derfor vurderet, at eventuelle rester i mælk vil være negligerbare og uden betydning for fødevaresikkerheden. Danmarks Fødevareforskning er enig i denne vurdering.
For nylig blev der rapporteret om høje indhold af især DON i mælk analyseret på et tysk laboratorium i Leipzig (BioCheck). Med henblik på at undersøge problemets omfang har Danmarks Fødevareforskning for nylig udviklet analysemetoder til bestemmelse af DON og ZEN. Oprensningen af toksinerne er foretaget ved anvendelse af immunoaffinitskromatografi efterfulgt af HPLC med henholdsvis U.V. og fluorescensdetektion. Metoderne er blevet internt valideret med henblik på fastlæggelse af detektionsgrænse, genfinding og reproducerbarhed. Som verifikationsmetode er anvendt LC-MS/MS.
Metoden har været anvendt til at bestemme indholdet af DON og ZEN i mælkeprøver fra 14 problembesætninger, som blev udtaget af Fødevarestyrelsen i foråret 2004. Endvidere har en lokal dyrlæge udtaget en enkelt mælkeprøve fra en problembesætning i efteråret 2004. Der blev ikke påvist hverken DON eller ZEN i nogle af mælkeprøverne. Mælkeprøverne fra foråret 2004 blev samtidig analyseret på det førnævnte tysk akkrediterede laboratorium i Leipzig, hvor der blev fundet DON i 11 af prøverne. Indholdet varierede mellem 4 mikrogram/l og 320 mikrogram/l (medianværdi 56 mikrogram/l). I mælkeprøven fra efteråret 2004 blev der heller ikke påvist DON. Her ca. 5 måneder efter har vi endnu ikke modtaget resultatet for toksinindholdet i denne prøve. Det kan endvidere oplyses, at der ikke er påvist hverken DON eller ZEN i 15 kontrol mælkeprøver udtaget i detailleddet. Nogle mælkeprøver er også analyseret på Steins Laboratorium A/S ved anvendelse af en LC-MS/MS metode. Der blev heller ikke her påvist DON i de aktuelle prøver. Ud fra de foreliggende undersøgelser har det således ikke været muligt at verificere resultaterne fra det tyske laboratorium i Leipzig.
Ved en sammenfattende vurdering af de gennemførte analyser er det DFVF's vurdering, at de tyske resultater må anses for at være usikre, og at resultaterne herfra ikke kan lægges til grund for en vurdering af toksinindholdet i mælk.
Husdyrsundhed
I EU regi arbejdes der bl.a. med risikovurdering og fastsættelse af grænseværdier for forskellige mykotoksiner i foder. Fusariumtoksiner i foder til kvæg anses under normale omstændigheder ikke for at være noget problem, idet kvæg er meget tolerante over for selv høje koncentrationer af toksiner i foderet. Andre dyrearter som f.eks. svin er langt mere følsomme over for eksponering med fusariumtoksiner i foderet.
Ved en samlet vurdering af det foreliggende materiale kan det konstateres, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for, at fusariumtoksiner spiller en rolle for dyrenes sundhed. Fund af fusariumtoksiner i blod kan ikke i sig selv tages som udtryk for, at dette er den egentlige årsag til, at dyrene bliver syge. Køerne kan være blevet syge af andre faktorer, som har gjort at optagelsen af toksiner er blevet unaturlig høj.
På nuværende tidspunkt er der således ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem toksiner i foder og symptomerne hos ”taberkøer”. Sygdomskomplekset hos kvæg er mangelfuldt beskrevet, og der er brug for flere videnskabelige undersøgelser til beskrivelse af sygdomsbilledet og til vurdering af årsagssammenhænge. Det er DFVF's vurdering, at i tilfælde af mistanke om mykotoksikose skal der udføres en regelret klinisk, patologisk-anatomisk og epidemiologisk undersøgelse af problemstillingen.
Baggrund
Gennem nogen tid har der været beretninger fra bl.a. praktiserende dyrlæger, hvor forøget indhold af mykotoksiner i foder til kvæg er blevet vurderet at udgøre et problem for kvægbruget. Svampetoksiner i foderet har været sat i forbindelse med nedsat mælkeproduktion og forøget sygelighed og dødsfald i ellers velfungerende kvægbesætninger. Det har endvidere været anført, at ensidig fodring med majsbaseret foder i form af majsensilage kunne være en kilde til problemerne.
Danmarks Fødevareforskning (DFVF), Fødevarestyrelsen (FVST) og Plantedirektoratet (PD) har nøje fulgt med i sagen. Dette har bl.a. omfattet afholdelsen af et seminar i foråret 2004 med deltagelse af en række af landets eksperter, hvor spørgsmålet om svampetoksiner som mulig årsag til sygdom hos køer og sundhedsrisiko hos mennesker blev drøftet. Spørgsmålet blev endvidere drøftet på et møde den 1. februar 2005 mellem DFVF, FVST og Plantedirektoratet samt repræsentanter fra Dansk Kvæg og Mejeriforeningen. Disse drøftelser har især omfattet en vurdering af de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, analytisk bestemmelse af fusariumtoksiner i foderstoffer og mælk samt toksinernes betydning for sygdom hos køerne.