De rette aldersbestemte rammer omkring frokosten og madtilbud kan sammen med den rette ernæringsmæssige kvalitet i udbudet af mad- og drikkevarer fremme sundere kostvaner blandt danske skoleelever. Det fremgår af tre nye rapporter om skolemad fra DTU Fødevareinstituttet. Rapporterne er udarbejdet delvist foranlediget af Fødevarestyrelsen og vil danne grundlag for Alt om Kost rejseholdets rådgivning om skolemadsordninger.
Familie- og forbrugerminister Carina Christensen understreger vigtigheden af et solidt ernæringsfagligt grundlag for udviklingen af skolemadsordninger.
"De nye undersøgelser giver os ny viden om kvaliteten af den mad, børnene kan købe i skolerne, og hvad der skal til for at sikre, at børnene rent faktisk vil benytte sig af en madordning og dermed gøre den til en succes. Derfor vil resultaterne indgå i det videre arbejde med rådgivningen omkring skolemadsordninger og de planer, Familie- og forbrugerministeriet har i samarbejde med Fødevareministeriet omkring udviklingen af gode skolemadsordninger", siger familie- og forbrugerminister Carina Christensen.
Rapporterne viser, at de daglige rammer omkring frokosten og omkring madtilbud spiller en afgørende rolle for, om skoleelever ønsker at benytte madtilbud, og hvad de har lyst til at spise ved frokosten. Ligeledes betyder elevernes alder meget for deres brug af madordninger og oplevelse af måltider på skolen.
Tilgængeligheden af mad- og drikkevarer i skolernes madordninger har desuden betydning for, hvad børn spiser og drikker, når de er i skole. Derfor er det vigtigt, at skolernes udbud af skolemad er af optimal ernæringsmæssige kvalitet.
Mindre elever er glade for madpakker
Observationer af elever i 3. klasse på 6 skoler viser, at de mindre elever er glade for at spise madpakker, og at de kun sjældent bruger madtilbudene på skolerne. Madtilbud på skoler skal derfor ikke målrettes de mindre elever som erstatning for madpakkerne. Indsatser om skolemad bør derimod gå gennem forældre og lærere.
Større elever ønsker ejerskab for madordningen
De større elever trives til gengæld rigtigt godt med madtilbud, de selv har mulighed for at præge og føler et kollektivt ejerskab for. Interview med elever i 6. klasse peger på, at eleverne er mere åbne for at spise varieret og har større lyst til at bruge madordningen, når de føler ejerskab for den - for eksempel ved at deltage i tilberedningen af måltiderne. Madordninger bør derfor være fleksible og give mulighed for at inddrage eleverne.
Madordningerne tilbyder ikke kun sunde mad- og drikkevarer
På et repræsentativt udsnit af danske skoler med madordninger kan eleverne købe både sunde og mindre sunde mad- og drikkevarer. De mest solgte retter er brødretter som sandwich, pizzastykker, pølsehorn og toast samt enkeltkomponenter som brød uden pålæg, ostehaps, syrnede mælkeprodukter, kage og myslibar. Brødretter og enkeltkomponenter udgør henholdsvis 35% og 23% af elevernes køb. Derimod udgør frisk frugt og grønt kun en meget lille del af elevernes køb (2-3%), selv om henholdsvis 70% og 40% af de 30 undersøgte skoler tilbyder det.
Langt de fleste af skolerne begrænser desuden udbudet af søde drikkevarer som sodavand samt slik, chokolade m.m. Men samtidig tilbyder en stor del af skolerne kakaomælk, juice og syrnede mælkeprodukter tilsat sukker.
Skolemad bør følge krav om ernæringsmæssig kvalitet
Hvis retterne i madordningerne skal gøre det ud for et sundt måltid, kræver det, at frugt og grønt altid indgår - eksempelvis ved kun at tilbyde måltider, som er sammensat for eleverne på forhånd eller ved at tilbyde frugt og grønt som et obligatorisk supplement til de udbudte retter. Det er også væsentligt, at brødet er rigt på kostfiber, og at der er flere måltider med fisk.
Da tilgængeligheden har betydning for, hvad børn spiser og drikker, bør skolerne ikke tilbyde fede og sukkersødede drikkevarer. De bør også begrænse tilbud om fede og sukkerige mælkeprodukter, kager og myslibarer samt gøre koldt drikkevand frit tilgængeligt.
Disse anbefalinger omfatter nogle af de ernæringsmæssige krav til skolemad, Fødevareinstituttet har opstillet. Kravene kan hjælpe skoler og producenter til nemmere at vælge og producere sund skolemad.
Find mere information på www.food.dtu.dk og www.altomkost.dk
På DTU Fødevareinstituttets hjemmeside er der mere information om de tre nye rapporter om elevers oplevelse af mad i skoler med madordninger, udbud af mad- og drikkevarer i danske skoler og ernæringsmæssige krav til skolemad. Her kan rapporterne også downloades.
Alt om Kost-rejseholdet giver vejledning i at lave skolemadsordninger, der lever op til anbefalingerne. Se www.altomkost.dk.