DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for en ny nordisk rapport om risikovurdering af eksotiske frugter og grøntsager som nye fødevarer. Arbejdsgruppen bag rapporten anbefaler en fast procedure til håndtering og risikovurdering og foreslår, at man etablerer et globalt net af positivlister for planter, der spises i forskellige egne af verden.
En nordisk arbejdsgruppe ledet af DTU Fødevareinstituttet giver i en rapport forslag til definitioner og kriterier til at bestemme om en fødevareplante er traditionel eller ny. Gruppen foreslår også en arbejdsmetode for den faglige risikovurdering af nye plantefødevarer , hvor man først tager stilling til, om produktet er nyt eller traditionelt og derefter definerer behovet og omfanget af den faglige risikovurdering. Genmodificerede planter er ikke medtaget i rapporten.
Global positivliste for planter
For at gøre det lettere at introducere de såkaldte eksotiske frugter og grønt fra en region til en anden, foreslår arbejdsgruppen, at man udvikler et verdensomspændende net af positive lister for planter som er kilde til fødevarer på enten globalt niveau, på forskelligt regionalt eller lokalt niveau eller er kendt som etnisk fødevare forskellige steder. De individuelle lister skal reflektere anvendelsen af fødevareplanter i regionen, lokalt eller de i etnobotaniske områder planterne stammer fra.
Brugen af et verdensomspændende net af globale, regionale, lokale og etnobotaniske positiv lister med fødevareplanter vil gøre det lettere at vurdere om et produkt er nyt og lettere at fastlægge omfanget af den faglige risikovurdering.
En sådan samlet datamængde fra disse lister vil også gøre det lettere gensidigt at acceptere sikkerheden og fordelene af disse fødevareplanter på tværs af politiske, økonomiske og kulturelle grænser. Listerne bør derfor udvikles efter internationale anerkendte principper og bygge på internationale anerkendte kriterier for at blive gensidigt accepterede, for eksempel i WTO-regi.
Stort potentiale til nye fødevarer
Omkring 30 fødevareplanter bidrager med cirka 95 procent af det daglige kalorieindtag fra planter på verdens basis. I Europa kommer de sidste 5 procent af kalorie indtaget rundt regnet fra 300 andre planter. Både de 30 og de 300 planter har potentialet til at levere nye fødevarer fra plantedele, der ikke hidtil har været anvendt til fødevarer, men det største potentiale, som kilde til nye fødevareplanter, er de omkring 7000 andre plantearter, der anvendes andre steder i verden som fødevarer.
Den historiske og nuværende erfaring med introduktion af nye plante-fødevarer i Europa som for eksempel raps, lupinfrø, kiwi, rød have-bønne, stjernefrugt, nangai nød, noni juice og cassava giver anledning til at være specielt opmærksom på nye plantefødevarer som f.eks. cassava (maniok), når de introduceres i lande eller regioner, hvor de ikke anvendes traditionelt og derfor kan give sundhedsmæssige problemer.
Lovgivningen i EU, Australien/New Zealand og Canada skelner alle mellem traditionelle fødevarer på den ene side og nye fødevarer på den anden side, hvor de nye fødevarer skal gennemgå en vurdering før de kan markedsføres. Reguleringerne er forholdsvise nye, og både de administrative og videnskabelige redskaber stadig under udvikling.
Rapporten Risk Assesment and Risk Management of Novel Plant Foods findes på Nordisk Ministerråds hjemmeside.