Fedt kan gøre os syge, men det kan også holde os raske. Der findes godt fedt, farligt fedt og decideret livsnødvendigt fedt. Kunsten er at kende forskel og forstå sammenhængene mellem fedt, sygdom og sundhed. Derfor er fedtforskningen i DTU Fødevareinstituttet konstant i udvikling.
Fedt på godt og ondt har i 40 år været et vigtigt emne inden for fødevareforskningen i DTU Fødevareinstituttet. De fleste kender til betegnelser som ”mættet fedt” og ”transfedtsyrer”, som har været de helt store syndere i danskernes kost de senere år. Men der er også debatten om ”det gode fedt” som for eksempel omega-3, der populært sagt er den menneskelige organismes livsnødvendige smøreolier.
DTU Fødevareinstituttet har som forskningsenhed leveret væsentlige bidrag til forståelse af fedtets betydning i danskernes kost. Det er på baggrund af denne forskning, at danskerne i søvne kan mumle de velkendte kostråd: Skrab fedtstoffet på brødet, og smid stegefedtet ud, vælg magre mælkeprodukter, og spis fisk – flere gange om ugen.
Men forskning i fedt er med tiden blevet langt mere end en kilde til gode kostråd. Nu forskes der også i, hvordan fedt er med til at holde os i live og skåne os for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft og Alzheimers.
Fedt under mistanke
Hvor fokus i begyndelsen primært var på kortlægning af fedt og fedtsyrer i kosten, har forskningen i stigende grad rettet sig mod sammenhængen mellem fedt, sygdom og sundhed.
"I 1970'erne begyndte man at undre sig over, at hjerte-kar-sygdomme eksploderede i Vesten, og forskere i hele verden begyndte så at lede efter årsagerne," fortæller seniorforsker Torben Leth fra DTU Fødevareinstituttet.
Fedtet i kosten var under stærk mistanke, og hos forløberen for DTU Fødevareinstituttet begyndte forskerne at kortlægge fedtets bestanddele.
I det nye årtusinde har der især været opmærksomhed på de usunde transfedtsyrer og kræftfremkaldende kemiske stoffer i stegefedt.
Kampen mod transfedtuhyrerne
I begyndelsen af 1990'erne stod det mere og mere klart, at transfedtsyrer var medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme, kræft og andre livsstilssygdomme. Primært fordi de øger mængden af farligt kolesterol i blodet.
DTU Fødevareinstituttet anbefalede en maksimumgrænse for transfedtsyreindholdet i danske fødevarer på 2 procent og leverede den videnskabelige dokumentation til lovgrundlaget. Men først efter lange forhandlinger med EU-Kommissionen, der anså den danske maksimumgrænse som en teknisk handelshindring, blev forslaget endelig vedtaget i 2003. Konkret betyder det, at transfedtsyrerne i for eksempel bagemargarine, friturefedt, popcorn og en række industrielt producerede fødevarer i dag er væsentligt reduceret.
Problemet med transfedtsyrerne er dog langtfra elimineret. I flere år har det kun været Danmark, der er gået enegang med en 2-procent-regel – først for nylig har andre lande fulgt efter det danske eksempel og lavet lignende reguleringer.
Rejsen ind i kroppens fedt
Der er dog ikke kun fedt i kosten. Der er også mange typer af fedt i selve menneskekroppen. For eksempel specielle typer af fedtmolekyler, lipider, som er med til at holde nervecellerne i hjernen i gang. Lipidtyperne skal der dykkes dybere ned i for at afdække, hvordan de har betydning for vores helbred – og for at forstå, hvilke faktorer der påvirker dem i positiv eller negativ retning.
DTU Fødevareinstituttet udvider nu forskningsaktiviteterne inden for det område, der kaldes for lipidomics. Det nye spor i fedtforskningen skal gøre os klogere på det menneskelige helbred: hvilke sygdomme der opstår, og hvorfor – samt ikke mindst hvad der holder os raske.
Læs mere
Læs hele artiklen: FEDT! Livstruende og livsgivende (pdf), som indgår i et festskrift i anledning af DTU Fødevareinstituttets 50 års jubilæum. I de kommende uger vil instituttet offentliggøre flere artikler fra festskriftet, som senere bliver publiceret i sin helhed på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.
Se også "Et halvt århundrede i frontlinjen for sund og sikker mad" for at læse mere om jubilæet og instituttets historie.