Danske myndigheder går forrest i kampen mod salmonella og antibiotika resistente bakterier i fødevarer ikke blot i Danmark, men i EU og resten af verden.
Politiken omtaler i dag problemet med salmonella i importerede fødevarer.
Gennem en målrettet indsats har Danmark gennemført specifikke handlingsplaner, så vi i dag har nedbragt antallet af salmonella i æg og kød. Ikke blot er der færre salmonellabakterier i dansk kød, men bakterierne er ofte også mindre resistente end salmonellabakterier fra udenlandsk kød.
DTU Fødevareinstituttet ønsker at understrege, at de danske myndigheder går forrest i kampen mod salmonella og antibiotika resistente bakterier i fødevarer ikke blot i Danmark, men i EU og resten af verden.
I Danmark har vi en detaljeret viden om resistente bakterier i danske og udenlandske fødevarer, fordi det indgår i den løbende overvågning. Herved adskiller vi sig positivt fra de fleste lande i verden, der ikke har sådan en overvågning.
Grunden til, at danske fødevarer indeholder færre resistente bakterier end de importerede fødevarer, er primært, at Danmark har gjort en stor indsats for at forebygge og bekæmpe antibiotikaresistens. Indsatsen er gennemført i et samarbejde mellem forskning, erhverv og myndigheder og derved har vi opnået en gunstig situation, som kun få andre lande i verden kan måle sig med.
Danmark er foregangsland
Den danske indsats mod antibiotikaresistente bakterier har blandt andet bestået i et totalt forbud mod brug af antibiotika som vækstfremmere, en kraftig begrænsning i muligheden for at bruge medicinsk vigtige antibiotika til dyr, samt forbud mod den multiresistente salmonella-type kaldet DT104.
En del af indsatsen består i kontrol og test af fødevarer. Kontrollen med prøveplaner og testning af fødevarer er en stikprøvekontrol og som sådan af mindre betydning i forhold til den egentlige indsats, som ligger på regler for medicinanvendelsen og den internationale kontrol af denne.
Der bliver løbende iværksat nye initiativer. Senest har Fødevarestyrelsen udsendt detaljerede retningslinjer til dyrlæger om brug af antibiotika.
På alle områderne har Danmark været forgangsland, og vi har formodentlig også den strengeste lovgivning i verden.
Internationalt samarbejde
DTU Fødevareinstituttet overvåger resistens og forbruget af antibiotika og vurderer på den baggrund, hvilken risiko fødevarerne udgør for forbrugerne. Dette sætter myndighederne i stand til løbende at vurdere effekten af indsatserne og til at iværksætte nye målrettede tiltag, når dette er nødvendigt.
Varernes frie bevægelighed i EU betyder, at danske myndigheder ikke kan afvise importeret fersk kød, også selvom der findes zoonotiske bakterier, herunder antibiotikaresistente typer, i det. Det importerede kød kan kun afvises, hvis Danmark har en nul-tolerance overfor indholdet af en bestemt type bakterier, hvilket er tilfældet med Salmonella DT 104.
DTU Fødevareinstituttet er af den opfattelse, at indsatsen mod antibiotikaresistente bakterier i fødevarer skal videreføres på internationalt plan. Danske myndigheder og forskningsinstitutionerne arbejder aktivt for at påvirke såvel andre lande som EU og FN, således at kød produceret i andre lande får samme høje grad af sikkerhed som dansk kød. Det kræver en langsigtet og vedholdende indsats, hvor Danmark fortsætter den hidtidige indsats og hele tiden går forrest og fremlægger dokumentation for værdien af vores egen indsats.
Der henvises i øvrigt til fagligt notat: ”Zoonotiske og antibiotikaresistente bakterier i dansk og importeret kød” på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.