WHO har holdt møde i DTU Fødevareinstituttet for at diskutere strategier til at bevare effektive antibiotika til mennesker. Udbredt misbrug og overforbrug blandt både læger og dyrlæger truer den fremtidige effekt af medicin, der kan behandle infektioner hos mennesker.
Der er behov for nye effektive strategier for at bevare effekten af antibiotika til behandling af alvorlige livstruende infektioner hos mennesker.
Før anden verdenskrig døde mennesker ofte af simple infektioner som lungebetændelse, barselsfeber og blodforgiftning. Siden fandt man penicillin - det første effektive antibiotikum, der kunne bekæmpe bakterielle infektionssygdomme. Som et resultat faldt dødeligheden af infektioner dramatisk, og den globale middellevetid steg.
Bakterier, der bekæmpes med antibiotika, udvikler med tiden resistens (modstandsdygtighed) overfor medicinen. Jo hyppigere vi anvender antibiotika, og jo længere tid vi bruger dem, jo mere resistens opbygger de sygdomsfremkaldende bakterier, vi behandler.
Løsningen på det problem har hidtil været at opfinde nye typer antibiotika hurtigere, end de gamle typer blev "ukampdygtige". Den strategi er imidlertid løbet ind i problemer. Bakterierne bliver resistente hurtigere, end vi kan udvikle nye typer af antibiotika. Der er derfor behov for at finde nye strategier, hvis vi også i fremtiden skal kunne behandle infektionssygdomme hos mennesker effektivt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, holdt den 29-31. maj 2007 et internationalt ekspertmøde i Fødevareinstituttet DTU for at diskutere strategier til at bevare effektive antibiotika til mennesker. Det var formålet med mødet at videreudvikle og opdatere en liste over typer af antibiotika, som er "kritisk vigtige" for menneskers sundhed, og som skal beskyttes gennem lovgivning, vejledning og uddannelse.
Mødet satte særlig fokus på anvendelse af antibiotika i landbruget. Brugen af antibiotika til dyr skaber resistens, der kan overføres til mennesker, og som kan gøre infektionssygdomme hos mennesker vanskelige at behandle. Det er hensigten, at antibiotika, der bliver klassificeret som "kritisk vigtige", skal forbeholdes mennesker, eller kun i sjældne tilfælde skal kunne bruges til husdyr.
Danmark er i førertrøjen, når det gælder om at gøre en indsats for at bevare effekten af medicin til behandling af infektioner. Indsatsen består blandt andet i overvågning af resistens og antibiotikaforbrug, stram lovgivning, forskning, uddannelse og træning af sundhedspersonale.
Det kræver imidlertid en global indsats at nå effektive resultater. "Derfor er det vigtigt, at danske erfaringer bringes til anvendelse i udviklingen af de globale strategier", udtaler Jørgen Schlundt, direktør for Department of Food Safety, Zoonoses and Foodborne Diseases, Verdenssundhedsorganisationen, Geneve, Schweiz.
Læs mere
Find mere information om antibiotikaresistens på www.food.dtu.dk og læs om DTU Fødevareinstituttets forskning på området på den engelske del af hjemmesiden.