Erhvervsskoler, som prioriterer sundhedsfremmende initiativer, skaber forudsætninger for at fastholde eleverne og præge deres sundhedsadfærd. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, hvor forskerne har interviewet ledere, lærere og elever på erhvervsskoler, der har forskellig fokus på sundhedsfremmende initiativer.
Resultaterne fra en ny kvalitativ undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at fokus på sund kost og fysisk aktivitet som redskaber til at fremme erhvervsskoleselevers trivsel kan have en positiv indflydelse på elevernes frafald. Den nye undersøgelse peger i samme retning, som tidligere kvantitative undersøgelser på området.
Sundhed som del af skolens kultur
Undersøgelsen indeholder gode råd til erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, der ønsker at gå i gang med sundhedsfremmende tiltag for at fastholde eleverne.
Undersøgelsen viser, at de erhvervsskoler som prioriterer sundhedsfremmende initiativer højt og afsætter ressourcer til at integrere sundhed i skolens kultur, oplever tiltagene som succesfulde i forhold til at motivere eleverne og skabe opbakning fra lærere og elever.
På de skoler, som prioriterer de sundhedsfremmende initiativer, spiller skoleledelsen en afgørende rolle for, at arbejdet bliver en succes. Ledelsen sidder med nøglen til at integrere projektet i skolens øvrige liv og kan tildele tid og ressourcer til aktiviteterne. Hvis erhvervsskoler ønsker at arbejde med sundhedsfremmende initiativer, skal skolerne være indstillet på, at det er tidskrævende at forandre indgroede vaner, og at det kræver ekstra ressourcer til udvikling.
Inddragelse af lærere og elever er afgørende
Et andet parameter for, at implementeringen af sundhedsfremmende tiltag bliver en succes, er læreropbakning. Får lærerne medindflydelse er det med til at sikre holdbare rammer for initiativerne, fordi det er lærerne, der skal arbejde med initiativerne i praksis. Ved at inddrage eleverne i beslutningsprocesserne og udviklingen af initiativerne opnår skolerne opbakning til dem, og eleverne bliver mere motiverede til at deltage. Eleverne får en tættere tilknytning til skolen, når de bliver set og hørt i beslutningsprocesserne.
Flere af eleverne fortalte, at skolens obligatoriske morgenmads – og motionsprojekter har ført til ændringer af deres sundhedsadfærd. For eksempel er eleverne begyndt at træne i motionscentre udenfor skoletiden og er blevet mere bevidste om, at kosten har betydning for deres velvære.
Skolerne har forskelligt fokus
Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med skoleledere, lærere og elever på seks erhvervsskoler. To af skolerne har sundhed som deres primære styringsredskab til at fastholde eleverne, mens to af skolerne sidestiller sundhedsfremmende initiativer med andre styringsredskaber. De sidste to skoler har implementeret sundhedsfremmende initiativer som sekundære strategiske styringsredskaber til at fastholde eleverne.
Læs mere
Læs hele rapporten bag undersøgelsen: Motiver til og barrierer for at arbejde med sundhedsfremmende initiativer på erhvervsskoler – en kvalitativ undersøgelse med skoleledere, lærere og elever med udgangspunkt i elevfrafald (pdf)