Børn og unges kost indeholder for meget sukker og for lidt frugt, grønt og fisk. Det viser en ny analyse af børn og unges måltidsvaner fra DTU Fødevareinstituttet, som er udarbejdet på baggrund af den nationale kostundersøgelse 2000-2004. Analysen viser, hvad børn og unge i alderen 4-24 år spiser og drikker til de typiske måltider både til hverdag og i weekenden.
Børn og unges spise- og drikkevaner har stor opmærksomhed i disse år - og med god grund. For deres kostvaner lever ikke op til kostrådene og retningslinierne for sund kost. Den nye analyse af børn og unges måltidsvaner viser, at de blandt andet spiser for meget sukker og for lidt frugt, grønt og fisk.
20 kg slik og 140 liter søde drikke om året
Børn og unge får for meget sukker gennem kosten. De primære kilder er sodavand, saft, slik, chokolade, kager, is og lignende. Det meste af dagens sukker stammer fra mellemmåltiderne, som ofte består af slik og søde drikke, og i weekenden spiser og drikker børn og unge mere sukker end på hverdage.
Børn og unge spiser ca. 20 kg. slik om året og næsten 2 kg. chokoladepålæg, som er favoritpålægget til morgenmad.
Alle aldersgrupper drikker også væsentligt mere saft og sodavand, end der er plads til i en sund kost. De mindste børn drikker oftere saft end sodavand, mens børn fra 11-års alderen drikker mere sodavand end saft. Jo ældre børnene bliver, jo mere sodavand drikker de. De 15-18 årige drikker i gennemsnit ca. 50 liter saft og 90 liter sodavand om året - det er næsten 5 gange mere end den anbefalede mængde på en halv liter om ugen.
En halv gulerod som tilbehør til aftensmad
Især de unges kost indeholder også for lidt frugt og grønt. Det meste af dagens grøntsager kommer fra aftensmaden, hvor favorittilbehøret er salat, mens dagens frugt ofte spises mellem hovedmåltiderne.
De 19-24 årige spiser flere grøntsager som tilbehør til aftensmaden end de yngre aldersgrupper - men mængden svarer kun til en halv gulerod til aftensmaden. Omkring 15% børn og unge spiser slet ikke grøntsager som tilbehør til aftensmaden.
Når det gælder frugt, spiser de 4-6 årige børn dobbelt så meget frugt til mellemmåltiderne som de 19-24 årige. De små børn spiser det, der svarer til et lille æble til mellemmåltiderne, mens de 19-24 årige spiser, hvad der svarer til et stykke frugt hver tredje dag. Det fremgår også af analysen, at halvdelen af de 15-24 årige slet ikke spiser frugt som tilbehør til frokost.
Selvom frugt- og grøntindtaget er steget siden 1995, er der således lang vej endnu, før måltiderne især blandt unge indeholder passende mængder frugt og grønt.
En halv fiskefilet om ugen
Børn og unges aftensmad er fortsat præget af mange retter med hakket kød, og favorittilbehøret er både til hverdag og weekend kogte kartofler. Fisk er sjældent på middagsbordet. To ud af tre børn og unge spiser slet ikke fisk til aftensmad i løbet af ugen. I gennemsnit bliver det til 5 gram fisk til aftensmad pr. dag, hvilket svarer til en halv fiskefilet om ugen.
Børn og unge spiser også meget lidt fiskepålæg til frokost. Dog spiser de 4-10 årige dobbelt så meget fiskepålæg som de 11-18 årige. Skolebørn spiser desuden mere fiskepålæg i weekenden end til hverdag. Mængden af fiskepålæg blandt skolebørnene svarer dog kun en halv skive rugbrød med makrel om ugen.
Find mere information på www.food.dtu.dk
På DTU Fødevareinstituttets hjemmeside er det muligt at downloade rapporten ”Børn og unges måltidsvaner 2000-2004” (pdf), som er den fjerde rapport fra den nationale kostundersøgelse. Rapporten er delvist foranlediget af Fødevarestyrelsens Alt om Kost-projekt.
Hjemmesiden giver desuden adgang til en ny artikel om sukker i børn og unges kost, som blandt andet sammenfatter en del af talmaterialet i rapporten.