De fleste danskere spiser mellemmåltider hver dag, som bidrager til en væsentlig del af den daglige kost og den energi, danskerne indtager. Danskernes mellemmåltider indeholder ofte for meget sukker. DTU Fødevareinstituttet har nu udviklet forslag til ernæringsmæssige kriterier for sundere mellemmåltider til fagpersoner. De er som vejledende retningslinjer beskrevet i en ny rapport.
Mellemmåltider udgør en vigtig del af de fleste danskeres daglige kost og er en væsentlig bidragyder til dagens energi. Et mellemmåltid defineres som enhver mad- og drikkevare, som bliver spist mellem hovedmåltiderne.
Vejledende retningslinjer
DTU Fødevareinstituttet har gennemgået den videnskabelige litteratur om mellemmåltider og beskriver i en ny rapport forslag til ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. Kriterierne er vejledende retningslinjer for den raske del af befolkningen og kan bruges til at udvikle ernæringsoplysning og sundere mellemmåltider, så de lever op til de 8 kostråd.
De landsdækkende kostundersøgelser viser, at op mod 30% af dagens energi stammer fra mellemmåltider, og i forhold til hovedmåltiderne bidrager mellemmåltiderne ofte med sukker. DTU Fødevareinstituttuttet foreslår, at et lille mellemmåltid for raske personer udgør ca. 5% af det daglige energibehov og et stort mellemmåltid udgør 15%.
Energiprocenter angiver, hvor mange procent af madens samlede energiindhold, der kommer fra de enkelte næringsstoffer. DTU Fødevareinstituttuttet anbefaler, at mellemmåltider højest indeholder 10 energiprocent fra tilsat sukker, højest 30 energiprocent fra fedt, og at mættet fedt højest udgør 10 energiprocent. Mellemmåltider anbefales altid at indeholde frugt og/eller grove grøntsager.
Mellemmåltider skal tilpasses den øvrige kost
Mellemmåltiders størrelse og dermed energiindhold skal altid ses i forhold til den øvrige kost. De skal ikke mætte som et hovedmåltid, men skal gøre en mindre sulten. Mellemmåltider kan eventuelt erstatte noget af et hovedmåltid, eller et usundt mellemmåltid kan erstattes med et sundere mellemmåltid. Hvis man for eksempel spiser et stort mellemmåltid om eftermiddagen, kan aftensmåltidet være mindre.
Ikke alle har brug for mellemmåltider
De Nordiske Næringsstofanbefalinger tilråder et regelmæssigt måltidsmønster, og det er ikke alle, der har brug for at spise mellemmåltider. Hvis danskerne blot udvider deres kost med et eller flere mellemmåltider uden at nedsætte indtaget ved hovedmåltider, kan det resultere i overspisning og deraf følgende overvægt. Modsat kan et sundt mellemmåltid være nødvendigt, hvis man er sulten, og der er lang tid til det næste hovedmåltid.
Generelt mangler der viden om, hvordan befolkningen opfatter og bruger mellemmåltider, påpeger rapporten.
Læs mere
Læs hele rapporten: Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider (pdf)