Risikovurdering er et helt centralt redskab til at omdanne overvågnings- og forskningsresultater til god rådgivning af myndigheder - nationale som internationale. Danmark var først med en såkaldt positivliste for tilsætningsstoffer, og DTU Fødevareinstituttets forskere fungerer i dag som faste rådgivere i FN-, OECD- og EU-regi.
Da dr.med.vet. Emil Poulsen i 1968 blev leder i DTU Fødevareinstituttets forløber, vidste ingen, at instituttet en dag skulle levere risikovurderinger af aromastoffer til hele EU. Danmark var ikke engang med i det daværende EF, da Poulsen kastede sig ind i WHO og FAO – FN's institutioner på fødevaresikkerhedsområdet – og åbnede døren til deltagelse i internationale fora for mange unge danske forskere.
Det tidlige internationale engagement har betydet, at flere generationer af danske forskere i dag har befæstet landets position inden for fødevaresikkerhed. Både i FN, OECD og EU er DTU Fødevareinstituttets medarbejdere med, når der skal laves risikovurderinger og findes fælles standarder for sikkerheden af vores fødevarer. Herhjemme får vi også meget ud af samarbejdet.
"Specielt for et mindre land som Danmark er det en kæmpe fordel, at vi deltager i det europæiske og internationale samarbejde, også når vi skal risikovurdere," siger konsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet.
Aromastoffer vurderes i Danmark
Inden udgangen af 2009 skal alle kendte aromastoffer have været igennem en risikovurdering i EU. Danmark var i 1990'erne med til at etablere en database over forskning i aromastoffer, da der ikke var foretaget internationale risikovurderinger af stofferne. Derfor har DTU Fødevareinstituttet i dag en kontrakt med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om at lave forarbejdet til de EU-beslutninger, der skal træffes om aromastoffer.
Arbejdet skal i 2010 munde ud i en europæisk positivliste for aromastoffer – det vil sige en fortegnelse over de aromastoffer, som må anvendes inden for EU.
Danmark først med positivliste for tilsætningsstoffer
Danmark var også først med positivlisten for tilladte tilsætningsstoffer. Den var et forbillede for den langt senere positivliste i EU fra 1990'erne. Det var DTU Fødevareinstituttets forløber, som udarbejdede den danske positivliste for tilsætningsstoffer i 1973.
Forskerne finder fare
Den internationalt accepterede risikovurdering er et relativt nyt redskab, som er blevet udbredt siden 1980'erne. Risikovurdering består i at vurdere, hvor farligt eksempelvis et bestemt kemikalie er for mennesker, og dernæst at finde ud af, hvor eksponerede vi er for risikoen.
Gennem årene har DTU Fødevareinstituttet foretaget risikovurderinger af en meget bred vifte af både kemiske stoffer, produktionshjælpemidler og mikroorganismer. Vurderingerne omfatter for eksempel salmonella, kampylobakter, dioxin, akrylamid, kviksølv, cadmium, pesticidrester, rester af veterinære lægemidler i fødevarer, overførsel fra emballage som ftalater og bisfenol A – og i de senere år også genetisk modificerede organismer, kosttilskud, funktionelle fødevarer, nanoteknologiske problemstillinger og kombinationseffekter af kemikalieblandinger.
Politikerne håndterer risiko
Forskerne – både i EU og i Danmark – laver risikovurderinger. Men de træffer ikke beslutninger om, hvordan risikoen skal håndteres. ”Det må være en politisk beslutning, hvilken risiko samfundet vil løbe. Det skal vi ikke bestemme,” siger John Christian Larsen.
DTU Fødevareinstituttet sender derfor risikovurderingerne videre til de danske myndigheder, der så kan beslutte, hvordan de vil håndtere risikoen, eksempelvis ved at indføre grænseværdier, forbud eller nye kostråd.
Opfattelse af risiko
Sideløbende sætter medierne og de opfattelser, der er skabt i befolkningen gennem tiden, deres helt egne dagsordener. De stemmer ikke altid overens med John Christian Larsens egen risikovurdering.
"Jeg synes mange gange, at folks risikoopfattelse er forskellig fra min som fagmand," fortæller han. "Folk er ofte meget betænkelige ved tilsætningsstoffer og sprøjtemiddelrester. Her er det min vurdering, at med den viden og den regulering, vi har i dag, så er der ikke den store risiko," siger han.
Det betyder ikke, at der ikke længere er noget at gøre for forskere, der ser på tilsætningsstoffer. De såkaldte cocktaileffekter, eller kombinationer af kemikalier, er et nyt, stort forskningsfelt. John Christian Larsen vurderer selv, at han aldrig får risiko for at kede sig, sådan rent fagligt.
"Videnskaben arbejder jo hele tiden. I og med at vi får mere og mere følsomme metoder, kan vi måle nye ting. Det er ikke, fordi vi nødvendigvis lever livet farligere end tidligere, men vi kender mere til risikoen ved det," siger han.
Læs mere
Læs hele artiklen:
Danske risiko-eksperter vurderer Europas fødevarer (pdf), som indgår i et festskrift i anledning af DTU Fødevareinstituttets 50 års jubilæum. I de kommende uger vil instituttet offentliggøre flere artikler fra festskriftet, som senere bliver publiceret i sin helhed på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.
Se også "
Et halvt århundrede i frontlinjen for sund og sikker mad" for at læse mere om jubilæet og instituttets historie.