Kort redegørelse for Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings undersøgelser af dioxin i fødevarer.
Dioxiner omfatter en gruppe af nærtbeslægtede klorholdige organiske forbindelser, der primært dannes ved forbrænding af bl.a. affald og spredes via luften til det omgivende miljø, hvorfra de overføres til vore fødevarer. Dioxinerne er meget persistente og nedbrydes kun langsomt i miljøet. Dioxiner er stoffer, der akkumuleres i fedtvævet hos pattedyr og opkoncentreres op gennem fødekæden med de højeste niveauer i fedtrige produkter fra de højere led i fødekæden som f.eks. i fede fisk og mejerivarer.
Dioxiner er blandt de giftigste stoffer, vi kender. Selv ved meget lave belastninger med dioxiner er der set hormonforstyrrende effekter hos forsøgsdyr. Det er derfor vigtigt, at forbrugernes belastning holdes så lav som muligt. WHO har påpeget, at der er en relativt lille sikkerhedsmargen mellem den dioxin-belastning, vi udsættes for, og den belastning, der har givet effekter i forsøgsdyr. Med dette udgangspunkt og på baggrund af den såkaldte belgiske dioxinkrise i 1999 igangsatte den danske regering i år 2000 en handlingsplan med det formål at styrke indsatsen for at imødekomme WHO's anbefalinger om yderligere reduktion af befolkningens belastning med dioxiner.
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning deltager aktivt i denne handlingsplan, der gennemføres i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Som et led i arbejdet foretager DFVF bl.a. kortlægnings- og overvågningsundersøgelser af dioxinindholdet i fødevarer med henblik på identifikation af de primære kilder til danskernes belastning med dioxiner og dioxinlignende stoffer. Det er almindeligt antaget, at mere end 90% af denne belastning kommer fra fødevarerne. Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings hidtidige resultater viser, som det fremgår af nedenstående lagkagediagram, at befolkningens belastning med dioxiner primært kommer fra fisk og mejerivarer, medens bidraget fra æg er begrænset til ca. 3% af det samlede indtag.
På baggrund af de hidtidige undersøgelser kan der ikke konstateres nogen generel tendens i udviklingen over tid i indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i de analyserede fødevarer. Det er forventet over en så relativ kort årrække og skal også ses i sammenhæng med den usikkerhed der er på denne type analyser og den tilhørende prøveudtagning. Det kan konstateres, at nogle prøver af æg og mælk fra fritgående/økologiske dyr hører til i den øvre ende af de målte indhold for de pågældende prøver. Alle prøver er dog under indgrebs- og grænseværdierne, og antallet af undersøgte prøver er for lavt til at kunne konkludere, om denne tendens er statistisk holdbar. Der er behov for en mere systematisk undersøgelse for at kunne udrede en evt. sammenhæng.