Udbrud af smitsomme sygdomme spreder sig hurtigere end nogensinde før, men den internationale overvågning, der kunne opdage og forhindre dem, er stadig usammenhængende.
For at lukke kritiske huller i den globale overvågning af smitsomme sygdomme etableres der en ny international infrastruktur på DTU med partnerinstitutioner på Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Imperial College London. Novo Nordisk Fonden støtter etableringen af infrastrukturen med op til 200 mio. kroner.
Infrastrukturen Global Pathogen Analysis Platform (GPAP) vil give forskere og sundhedsmyndigheder over hele verden gratis adgang til banebrydende værktøjer, der kan bruges til at opdage, spore og analysere infektionssygdomme ved hjælp af avanceret bioinformatik og kunstig intelligens.
”Den kommende platform kommer til at løse en utrolig vigtig opgave. Fremtidige globale pandemier kan kun imødegås, hvis forskere og myndigheder på tværs af landegrænser arbejder sammen og deler data,” siger Anders Bjarklev, rektor på DTU.
”Det er oplagt at forankre indsatsen på DTU, der har stor forskningsmæssig erfaring med at skabe globale løsninger indenfor sundhedsteknologi, også i områder af verden med begrænset teknologisk kapacitet. En erfaring, som er skabt af nuværende og tidligere forskere som Henrik Wegener, Frank Aarestrup og René Henriksen, der alle bliver en del af GPAP.”
Skal stoppe sundhedstrusler før de bliver globale
Mange infektionssygdomme spreder sig mellem mennesker, dyr og miljø, og en effektiv bekæmpelse kræver derfor en integreret tilgang.
Med udgangspunkt i eksisterende platforme og ekspertise vil GPAP blive udviklet som en sikker online infrastruktur. Den vil gøre det muligt at integrere genetiske data om forskellige typer patogener som virus, bakterier og parasitter med andre typer data. Det kan for eksempel være data om klima, menneskelig mobilitet og fødevarehandel.
“Med etableringen af GPAP får vi en sikker, AI-drevet datainfrastruktur, der kan give værdifuld støtte til forskere og sundhedsmyndigheder verden over, samtidig med at den er uafhængig af kommercielle interesser. Infrastrukturen vil være gratis at bruge og specifikt designet til at imødekomme behovene i lav- og mellemindkomstlande, som i dag mangler adgang til denne type teknologi,” siger Lene Oddershede, Chief Scientific Officer, Planetary Science & Technology, Novo Nordisk Fonden.
Ved at integrere og dele forskellige typer data, bliver det nemmere at forstå og handle på nuværende og fremtidige sundhedstrusler.
“Det er afgørende, at vi kan opdage og håndtere nye sundhedstrusler så hurtigt og lokalt som muligt. Hvis vi kan stoppe et udbrud lokalt, bliver det aldrig globalt – og så kan vi i princippet forhindre en pandemi,” siger Henrik C. Wegener, som skal stå i spidsen for GPAP.
AI-værktøjer vil sænke de tekniske barrierer for brugerne
I maj 2025 vedtog WHO en pandemiaftale, der understregede et presserende behov for, at lande deler data og styrker deres beredskab gennem lige adgang til avancerede teknologier.
En central fordel ved GPAP er de integrerede, fortrænede AI-værktøjer, som gør avanceret analyse tilgængelig, uden at brugerne selv skal opbygge modeller. Disse AI-funktioner vil hjælpe med at fortolke komplekse genetiske data, generere automatiserede oversigter over resultater og fungere som en digital hjælper for forskere og sundhedsmyndigheder.
Det giver mulighed for, at flere brugere kan deltage i genetisk overvågning og levere hurtigere, mere præcise indsigter, der kan medvirke til at opdage og håndtere nye trusler. Samtidig bevarer brugerne fuld kontrol og ejerskab over deres data.
Udvikles i samarbejde med globale brugere
For at sikre, at GPAP matcher brugernes behov, vil platformen blive udviklet i tæt samarbejde med forskere, sundhedsmyndigheder og andre brugere i lav- og mellemindkomstlande. Det vil ske med test på såkaldte activator sites.
“Activator sites vil fungere som testcentre, der sikrer, at platformen er brugervenlig, relevant og tilpasset virkeligheden. Ved at give feedback og bidrage med data vil de være med til at forme GPAP fra starten og samtidig opbygge lokal kapacitet til at opdage og reagere mere effektivt på udbrud,” tilføjer Henrik Wegener.
