Ny rapport

Mere end hver 3. unge drikker energidrik, og mange risikerer søvnforstyrrelser

Salget af energidrikke er steget kraftigt de seneste år, og mange unge drikker så meget energidrik, at det kan forstyrre søvnen. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

To par unge hænder, som er i gang med at åbne drikkedåser — Fra 2010 til 2024 steg salget af energidrikke fra 0,8 til 10,1 liter pr. indbygger pr. år, svarende til en stigning på næsten 1200%. Foto: Colourbox

torsdag 16 april 2026

Lene Hundborg Koss

DTU Fødevareinstituttet har for Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri analyseret danskernes indtag af koffein og energidrikke med særligt fokus på børn og unge. Undersøgelsen bygger på tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysisk aktivitet, DANSDA 2021-2024.

Undersøgelsen viser, at 15% af de unge (10-17-årige) drikker energidrik regelmæssigt.

Det samlede koffeinindtag blandt unge er generelt lavt. Men blandt de unge, der regelmæssigt drikker energidrik, får mange så meget koffein fra energidrikke, at det kan påvirke søvnen.

Unge overskrider EFSA’s grænseværdier for koffeinindtag

Blandt de 10-17-årige, der regelmæssigt drikker energidrik, overskrider 88% mindst én gang ugentligt koffeingrænsen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der kan give søvnforstyrrelser.

”Vi er især bekymrede for de unge, der regelmæssigt drikker energidrik. Det er typisk dem, der ofte overskrider grænserne for, hvornår indtaget af koffein kan medføre søvnforstyrrelse og blive generelt sundhedsskadeligt med f.eks. hjertebanken, hovedpine og uro i kroppen,” siger seniorforsker i DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Ifølge EFSA bør børn og unge højst indtage 3 mg koffein pr. kg kropsvægt pr. dag. Men allerede ved indtag af 1,4 mg koffein pr. kilo kropsvægt ved ét enkeltindtag tæt på sengetid kan søvnen blive påvirket.

Det betyder f.eks., at en 14-årig på 52 kg, der drikker en halv liter energidrik med omkring 160 mg koffein ved et enkeltindtag, vil overskride EFSA’s niveauer for både søvnforstyrrelse og generelle negative sundhedseffekter.

”Det kan blive en ond cirkel, hvis man drikker energidrik for at holde sig vågen. Når effekten forsvinder, kan man blive endnu mere træt, og derfor drikke mere energidrik. Men behovet for søvn forsvinder jo ikke,” siger Anja Biltoft-Jensen.

Udover søvnforstyrrelser har tidligere undersøgelser vist, at de mest almindelige bivirkninger efter at have drukket energidrikke er rastløshed/uro i kroppen og hjertebanken.

Fakta fra undersøgelsen

I gruppen af unge (10-17-årige) og voksne (18-44-årige), der regelmæssigt drikker energidrik, bidrager energidrikkene med henholdsvis 53% og 33% af det sædvanlige indtag af koffein.
Fra 2010 til 2024 steg salget af energidrikke fra 0,8 til 10,1 liter pr. indbygger pr. år, svarende til en stigning på næsten 1.200%.
Blandt de 10-17-årige, der ikke drikker energidrik regelmæssigt, er det typisk sodavand som cola, og kaffe, som bidrager til koffeinindtaget.
Blandt de 10-17-årige, der regelmæssigt drikker energidrik, overskrider 88% mindst én gang ugentligt EFSA’s koffeingrænse, der kan give søvnforstyrrelser.
Det sædvanlige daglige koffeinindtag steg med alderen, fra et lavt indtag blandt børn (4-9 år, 13 mg/dag) og unge (10-17 år, 42 mg/dag) til et højere indtag blandt voksne (18-44 år, 175 mg/dag) og midaldrende/ældre (45-81 år, 252 mg/dag). Koffein stammede primært fra sodavand hos børn og unge (43-53%) og fra kaffe hos voksne og midaldrende/ældre (74-86%).
Andelen af danskere, der drikker energidrikke er steget markant i perioden 2013/2014 til 2024. Blandt børn fra 7-12 år fra 1-4%, blandt unge fra 10-17 år fra 31-38% og blandt voksne fra 18-65 år fra 12-31%.
Blandt 4–14-årige drikker 14% energidrikke, selvom de anbefales at undgå det.

Koffein fra energidrikke lægges oveni andre koffeinkilder blandt børn og unge

Overskridelse af EFSA’s grænseværdier for koffeinindtag sker især blandt de 10-17-årige, der regelmæssigt drikker energidrikke. Mange børn og unge lægger koffein fra energidrikkene oven i deres øvrige kost, og det øger risikoen for at få for meget.

Koffein fra sodavand og energidrikke tilsammen udgør næsten 80% af koffeinindtaget blandt de 10-17-årige, der regelmæssigt drikker energidrik.

Et psykoaktivt stof

Koffein er et psykoaktivt stof, som påvirker hjernen og kan ændre adfærd og væremåde. Børn og unge kan være mere følsomme over for koffeinens virkninger, blandt andet fordi hjernen stadig er under udvikling.

”Koffein øger dopaminproduktionen, hvilket kan bidrage til udvikling af afhængighed. Og vi ved endnu ikke, hvilke langsigtede konsekvenser den øgede dopaminproduktion og den belønningseffekt, der følger med, kan få for børn og unge,” siger seniorrådgiver i DTU Fødevareinstituttet Lea Bredsdorff.

Energidrikke til morgenmad

60% af dem, der regelmæssigt drikker energidrikke i alle aldersgrupper, indtager drikkene som et mellemmåltid, mens 40% drikker dem til et hovedmåltid.

”Det der overrasker mig mest er, at 12% af dem, der drikker energidrikke, rent faktisk drikker det til morgenmad. Rent ernæringsmæssigt er det en rigtig dårlig start på dagen,” siger seniorforsker i DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Det gennemsnitlige energidrikkeindtag ved et måltid er ca. 300 ml, mens høje enkeltindtag kan overstige 700 ml.

Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at sunde drikkevalg bør fremmes, især ved mellemmåltider, hvor indtaget af energidrikke er størst.

Målrettede forebyggende tiltag, som en lovbestemt alders¬grænse for køb, begrænsning af reklame rettet mod børn og unge, tydelig advarselsmærkning af koffeinindhold og afgifter på energidrikke, kan formentligt reducere risikoen for overskridelser af EFSA’s koffeingrænser.

Læs mere

Læs rapporten Koffein- og energidrikkeindtag i Danmark med fokus på børn og unge samt Faktaarket om Koffein- og energidrikkeindtag i Danmark med fokus på børn og unge.

Læs om Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme.

Kontakt

Anja Pia Biltoft-Jensen Seniorforsker DTU Fødevareinstituttet apbj@food.dtu.dk

Lea Bredsdorff Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet leab@food.dtu.dk