Professor Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Fødevareinstituttet har i mere end 20 år forsket i fødevareallergi og gør os klogere på alt det, vi ved – og ikke ved – om allergien.
Får flere fødevareallergi?
Der er mange studier, der tyder på, at fødevareallergi er i stigning, men jeg mener, at man skal være forsigtig med at sige, at det er et globalt alarmerende problem. Vi ved det faktisk ikke med sikkerhed.
De fleste studier er lavet i Vesten, hvor vi har ressourcerne til – og hvor borgerne måske også har fokus på – at få lavet allergiudredninger. Trods de mange vestlige data, så er det alligevel forbundet med stor usikkerhed at gå ud og sige, at der er tale om en dramatisk stigning i forekomsten af fødevareallergi.
Det skyldes, at data er svære at sammenligne, fordi studier bruger forskellige undersøgelsesmetoder, og man undersøger forskellige allergier. Samtidig er de fleste data på børn, hvor mange vokser fra deres allergi. Vi mangler ordentlige data på den voksne befolkning.
Hvorfor udvikler nogen fødevareallergi?
Udvikling af allergi består af en kompleks kaskade af hændelser i kroppen, som involverer immunsystemet og mange typer celler og væv, så selvom forskere fra hele verden har undersøgt fødevareallergi gennem årtier, har vi stadigvæk ikke fundet svaret.
I mange år har vi vidst, at der er otte fødevarer, som står bag hovedparten af allergiske reaktioner, som er blevet kaldt for ’the big eight’: Det er jordnødder, æg, mælk, soja, hvede, fisk, skaldyr og nødder fra træer. Nu har man så tilføjet en niende, nemlig sesamfrø.
Da allergierne altovervejende udløses af proteiner i fødevaren, så har forskningens fokus især været på proteinerne. Man har konstateret, at de proteiner, der primært giver anledning til fødevareallergi, kan opdeles i få grupper, hvori proteinerne minder om hinanden på molekylært plan. Men vi forstår stadig ikke, hvorfor de agerer som allergener, mens andre proteiner ikke gør.
Vi mangler en del viden om, hvordan samspillet mellem proteinerne og immunsystemet fungerer, og det er også noget af det, som min forskergruppe beskæftiger sig med.
I forskningsfeltet generelt kigger man også i større grad end tidligere på livsstils- og miljøfaktorer.
Hvordan kan livsstil og miljø spille ind?
Man har arbejdet efter forskellige hypoteser, hvor en af dem handler om, at ultraforarbejdet mad og dens indhold af tilsætningsstoffer har en rolle. Et nyt fokus, som er begyndt at fylde mere i de senere år, handler om kemikalier i vores miljø, og om de fører til, at vi nemmere optager fødevareallergener i kroppen.
Vi ved også, at allergiske reaktioner kan opstå via såkaldte co-faktorer. Co-faktorer kan være alkohol, stress, motion og medicin, hvor man har fundet ud af, at nogle mennesker kan reagere på en fødevare, som de normalt godt kan tåle, når de er udsat for en co-faktor. Vi har endnu ikke en fuld forståelse for, hvorfor det sker for dem.
Du har udtalt, at man bør spise fødevarer, før man smører dem på huden. Hvad handler det om?
En overgang mente man, at det var bedst at vente med at introducere højallergene fødevarer til små børn så længe som muligt, men desværre viste det sig, at det faktisk øgede risikoen for at udvikle fødevareallergi. Det skyldes, at man alligevel kan blive udsat for fødevareallergenerne, bare via huden. Det kan f.eks. ske, hvis man påsmører plejeprodukter, der indeholder fødevareingredienser.
Der er mange produkter, som indeholder fødevareingredienser. Vores forskergruppe har lavet et studie for Miljøstyrelsen, hvor vi undersøgte, hvor mange kosmetiske produkter som bl.a. shampoo og cremer der indeholder fødevareingredienser. Vi fandt, at det var tilfældet i mere end 25 pct. af produkterne.
Børn – og især børn med børneeksem, hvor hudbarrieren er brudt – har en højere risiko for at udvikle allergi, når den første gang, de møder en højallergen fødevareingrediens, er gennem huden og ikke gennem kosten. Det skyldes, at mennesket er designet til at opbygge tolerance gennem kosten.
Hvad skal vi holde øje med fremover?
Vi skal bl.a. holde øje med, at vi med udviklingen af nye fødevarer ikke får introduceret en ny jordnød, dvs. et allergen, som mange reagerer på, og som kan føre til meget alvorlige reaktioner, og potentielt til død. Vi skal også være forsigtige med, at vi ikke udsætter allergikere for yderligere risiko. F.eks. kan vi se, at skaldyrsallergikere også kan reagere på insekter.
Det samme gælder for nye fødevareingredienser, som vi også skal følge. Senest er der dukket flere rapporter op om en stigning i allergi over for ærter. Det er jo ikke ligefrem en ny fødevare, men industrien har modificeret ærter og bruger protein herfra til berigelse af andre fødevarer. Pludselig får vi større mængder ærteprotein og på en anden måde, end vi tidligere har gjort.
Også når vi vil udnytte sidestrømme eller restprodukter fra fødevareindustrien, så risikerer vi, at forbrugerne udsættes for ny eller øget eksponering af proteiner, som vi enten ikke tidligere har spist, eller som vi normalt kan tåle, men som i større mængder kan føre til allergi.
Det hele kræver overvågning. Det allerbedste ville være, hvis vi kan få udviklet robuste metoder til at vurdere og forudsige, hvor stor en risiko der er.
