Nyt dansk WHO samarbejdscenter skal vurdere sundheden af fødevarer og kosttyper

Det er Forskningsgruppen for Helhedsvurdering ved DTU Fødevareinstituttet, der skal løfte opgaven. Gruppen er internationalt anerkendt for sin forskning indenfor helhedsvurderinger samt sygdomsbyrde-studier og har samarbejdet med WHO i mange år. 

Det er første gang WHO etablerer et samarbejdscenter med specifikt fokus på både skadelige og gavnlige sundhedseffekter af fødevarer og kostmønstre.

Det nye samarbejdscenter skal støtte WHO i arbejdet med at estimere sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme og udvikle integrerede tilgange, hvor ernæring, mikrobiologiske risici og kemiske forureninger i fødevarer samt sygdomsbyrde fra fødevarer og bæredygtighedsaspekter vurderes samlet.

Anerkendt ekspertise i helhedsvurdering

WHO’s afdeling for ernæring og fødevaresikkerhed, Nutrition and Food Safety (NFS) har en vision om en verden fri for fejlernæring og fødevarebårne sygdomme. Det nye samarbejdscenter ved DTU Fødevareinstituttet skal bidrage med videnskabelig ekspertise, der kan hjælpe WHO med at støtte medlemslandene i at opnå sunde, sikre og bæredygtige kostmønstre.

”Som forskere måler vi som regel vores arbejde på de videnskabelige artikler, vi publicerer, men udnævnelsen til WHO samarbejdscenter giver os en reel mulighed for at bidrage til global sundhed ved at fokusere på at støtte indsatser, der skal øge fødevaresikkerheden og reducere sygdomsbyrden på verdensplan,” siger seniorforsker i DTU Fødevareinstituttet Sara Monteiro Pires, som sammen med seniorforsker Morten Poulsen leder WHO samarbejdscenteret.

Fra silotænkning til helhedsvurdering

Traditionelt har forskningen fokuseret på enten de skadelige effekter og fødevaresikkerhed eller de gavnlige ernæringsmæssige effekter. I de seneste årtier er forskere imidlertid begyndt systematisk at vurdere risici og gevinster samlet i såkaldte helhedsvurderinger.

Et centralt værktøj er brugen af DALY (Disability-Adjusted Life Years), som er en samlet måleenhed for sygdomsbyrde, der kombinerer både tabte leveår og leveår med nedsat livskvalitet. Ved at kvantificere fødevarebårne infektioner, kroniske sygdomme og effekter af kemikalier i fødevarer i samme DALY-enhed bliver det muligt at sammenligne meget forskellige risikofaktorer og sygdomme på samme skala. Det giver et stærkere grundlag for at prioritere indsatser der, hvor de gør størst gavn.

Helhedsvurderingerne kan vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af ændringer i kostmønstre, for eksempel når én fødevare erstattes af en anden, eller når nye typer råvarer introduceres, men kan også vurdere fødevarebårne sygdomme forårsaget af mikrobiologiske og  kemiske forureninger.

Styrket datagrundlag og kapacitetsopbygning

WHO samarbejdscenteret har tre hovedopgaver:

• at støtte WHO i at styrke datagrundlaget om fødevarebårne sygdomme, herunder vedligeholde og opdatere WHO’s estimater for fødevarebårne sygdomme.
• at støtte WHO i at udvikle helhedsvurderinger for fødevarer, som omfatter ernæringsmæssige, mikrobielle og kemiske kontaminanter samt bæredygtighedsaspekter ved forskellige fødevarer og nye kostmønstre.
• at støtte WHO i at hjælpe medlemslandene med at styrke den nationale datakapacitet i forhold til fødevarebårne sygdomme, smittekildeallokering og helhedsvurderinger.

”Vores opgaver kan for eksempel omfatte at generere data, foreslå metoder samt udvikle manualer og træningsforløb, der kan støtte lande i arbejdet med helhedsvurderinger med henblik på at mindske sygdomsbyrden fra fødevarer og kostvaner,” siger Sara Monteiro Pires.