DANMAP-seminar 2026 om antibiotikaforbrug og -resistens
Kom til DANMAP-seminar og hør om de nyeste resultater fra overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark. Seminaret foregår den 18. november 2026 og er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
DANMAP udgiver i år den 30. rapport om overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark. Foto Majda Attauabi
torsdag 08 oktober 2026
Partnerne bag det danske overvågningsprogram DANMAP, DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI), inviterer til seminar om antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark i 2025. Seminaret holdes fysisk på SSI med et begrænset antal pladser samt online.
Overvågningen opgør forbruget af antibiotika til dyr og mennesker samt forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark i 2025.
30-års jubilæet vil blive fejret med et tilbageblik på DANMAP-programmets seneste tre årtier samt med et kig ind i fremtiden, hvor programmet fortsat skal udvikle sig i en verden under forandring.
Nyt rapportformat og konkurrence
Allerede i år ændrer Summary DANMAP-rapporten format og vil fremadrettet indeholde flere perspektiver på tværs af sektorer (dvs. overvågningen i mennesker, dyr, fødevarer m.m.) med større fokus på One Health og på integreret fortolkning af antibiotikaforbrugs- og resistensdata.
DANMAP-teamet søger derfor hjælp til et nyt navn til rapporten ’Summary DANMAP’, som bedre afspejler det ændrede indhold.
Seminaret holdes på dansk indtil kl. 11:30 og derefter på engelsk.
9:00-9:30 Kaffe og posterpræsentationer
9:30-10:00 Velkommen ved Henrik Caspar Wegener, Danmarks højniveaurepræsentant for AMR
10.00-11:30 DANMAP fokuspunkter ved rapportens forfattere:
Antibiotika til mennesker - Majda Attauabi
Antibiotikaresistens i bakterier fra patienter - Mikkel Lindegaard
Antibiotika til dyr - Vibe D. Andersen
Antibiotikaresistens i bakterier fra sunde dyr og kød - Ana Sofia R. Duarte
Antibiotikaresistens i kliniske isolater fra dyr - Lina Cavaco
11:30 -12:15 Frokost og posterpræsentationer
12:15-14:00 De kommende 30 år med DANMAP (engelsk):
Global Pathogen Analysis Platform (GPAP) - Henrik Wegner, DTU Fødevareinstituttet
Data-driven model selection for disease spread forecasting - Rasmus Skytte Randløv & Kaare Græsbøll, Statens Serum Institut
Antifungal-resistant fungal infections – Danish and Global scenarios - Karen Astvad, Statens Serum Institut
CC398 Staphylococcus aureus in clinical infections - Andreas Petersen, Statens Serum Institut
14:00-14:15 Kaffepause
14:15-15:30 Keynote-oplæg:
AMR surveillance – how do we connect the dots between phenomics and genomics - Christian Giske (ECDC)
Environmental AMR surveillance - from detection to decisions” - Johan Bengtsson-Palme (Chalmers Institute)
15:30- Sammenfatning og reception
Alle deltagere inviteres til at fortsætte dagen i biografen Imperial, hvor AMR Alliancen har premiere på sin nye dokumentar om antimikrobiel resistens kl. 17.00 (tilmelding via link nedenfor).
Tid
Onsdag den 18. november 2026 kl. 9:00-15:30 efterfulgt af en reception.
Sted
Statens Serum Institut
Artillerivej 5,
2300 Købehavn S
Online: Link fremsendes et par dage før seminaret.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i seminaret, men tilmelding er nødvendig senest den 4. november 2026 for fysisk deltagelse og senest den 15. november 2026 for online deltagelse.
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, samt forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier fra dyr, mennesker og fødevarer. DANMAP er blandt de ældste overvågningsprogrammer i verden inden for antibiotikaforbrug og -resistens.